This page is also available in English. To switch language click here .

Gør en forskel!

Der er virkelig mange måder, både du og dine børn kan hjælpe med at passe på vores fælles hjem på og være med til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Her er nogle idéer, som du og din familie kan følge:

 

Ja, det kan vi!

En af de største sten på vejen mod en verden, der udelukkende kører på grøn energi, er tvivlen – er det overhovedet muligt? Det er muligt! Grøn energi er nu billigere end sort. Så der er ingen undskyldning for ikke at erstatte fossile brændsler med vind- og solenergi. Fremtiden er lige så lys, som vi selv tegner den, og vi skal allesammen være med til at sprede det budskab!

Vælg grønne løsninger

Få en snak derhjemme om, hvordan energi produceres. En god vej til en grønnere fremtid er at vælge en leverandør af grøn energi og købe flere produkter fra bæredygtig produktion.

Grøn energi

Vindenergi genereres udelukkende fra naturens kræfter. Det betyder, at det er langt mere klimavenligt end for eksempel kul.

Elbiler

En almindelig bilmotor forurener en hel del. Ved at køre i en elbil kan du reducere dit CO2-aftryk betydeligt.

Produkter

Nogle produkter produceres langt mere bæredygtigt end andre. Prøv at vælge produkter fremstillet af økologiske og vedvarende materialer.

Din stemme betyder noget

Dette er egentlig ikke henvendt til børn, men er et tip til jer voksne: Politikerne spiller en stor rolle i, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Bed de politikere, du støtter, om at tage affære for at udfase fossile brændstoffer og skubbe på udbygning af grøn.

Hvor grøn er din pensionsordning?

Pensionskasserne investerer hvert år enorme beløb i landets økonomi. Undersøg, om dit pensionsselskab tænker over deres investeringers miljøpåvirkning.

Tal med dit barns skole

Forklar ledelsen på dit barns skole, at det er vigtigt for dig, at dit barn lærer at leve grønnere, og foreslå eventuelt, at det bliver en del af læseplanen.

Deling giver mening

 

Donér

Måske har dit barn noget legetøj, der ikke længere bliver brugt? Eller tøj, som ikke længere passer? Giv det til den lokale genbrugsbutik.

Og tag imod

Hvem ved ... Måske finder I noget derhenne, som I rigtig godt kan lide, og som andre har indleveret!

Spis grøntsager

Hvis du skærer ned på mængden af kød på din tallerken, kan det gøre underværker for Jorden, og hvis du spiser flere plantebaserede fødevarer, får du et velsmagende, sundt og fremtidsvenligt alternativ til kød. Og som vi nævnte tidligere, har det størst indvirkning på miljøet, hvis du holder dig til lokalt producerede råvarer!

Køb årstidens varer

Prøv at spise efter årstiden, og køb lokalt produceret frugt og grønt. Så reducerer du dit CO2-aftryk betydeligt. Tænk på, hvor meget CO2 de importerede æbler koster Jorden i transport sammenlignet med dem, der er dyrket i frugtplantagen længere nede ad vejen ...

 

Sortér affaldet

Der er masser af muligheder for affaldssortering, så det kan blive behandlet og genanvendt korrekt. Men prøv generelt at smide mindre ud.

Gåturen giver mening

Når du går eller cykler i stedet for at tage bilen, sparer du atmosfæren for væsentlige mængder CO2-udledning. Og samtidig holder du dig i form!

Oplev den smukke natur

Intet kan måle sig med en tur i det grønne. Børn elsker det, og en god, gammeldags udflugt lærer dem at sætte mere pris på naturen, når de oplever den selv. Snak sammen om jeres oplevelser, og prøv at give dem en forståelse af, hvorfor det er vigtigt selv at være med til at gøre noget for, at naturen fortsat kan blomstre.

Nemme svar på svære spørgsmål

Klimaforandringer kan være forvirrende – også for forældre

SPACER QUARTER