Den 24. juni 2010 offentliggjorde DONG Energy en aftale med Troms Kraft om salg
af sine ejerandele i de to nordnorske energiselskaber, Nordkraft og Salten
Kraftsamband, til et selskab i Troms Kraft koncernen.
Transaktionen er nu blevet godkendt af Olie- og Energidepartementet i Norge og
forventes gennemført i 4. kvartal 2010.
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger
til EBITDA for regnskabsåret 2010 eller det udmeldte forventede
investeringsniveau.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Andreas Krog
+45 9955 2023
Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For
yderligere information, se www.dongenergy.com