DONG Energy har med succes udstedt nye hybridobligationer

Tidligere i dag annoncerede DONG Energy selskabets intention om at udstede nye hybridobligationer med forfaldsdato i 3010. De nye hybridobligationer er nu blevet succesfuldt udstedt.

Nøgleoplysninger om udstedelsen:
 

Beløb EUR 700 mio.
Forfaldsdato 1. juni 3010
Første call dato 1. juni 2021
Kuponrente til første call dato 7,75%
Margin 450bp
Notering Luxembourg

 
Der var betydelig efterspørgsel efter hybridobligationerne, og ordrebogen blev flere gange overtegnet.

”Vi er meget tilfredse med den positive modtagelse DONG Energy har fået fra investorerne ved denne udstedelse. Udstedelsen styrker vores solide kapitalstruktur yderligere”, siger Carsten Krogsgaard Thomsen, koncernfinansdirektør i DONG Energy. 

DONG Energy's rating er A- med stabilt outlook fra Standard & Poor's samt Baa1 med stabilt outlook fra Moody's. Hybridobligationerne forventes at få en BB+ rating af Standard & Poor’s og Baa3 rating af Moody’s.

Barclays Capital, Deutsche Bank, J.P. Morgan og Société Générale deltog som Joint Lead Managers på denne transaktion. 

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2010eller det udmeldte forventede investeringsniveau.

For yderligere information, kontakt: 

Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 9955 9560 

Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750

 

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For yderligere information, se www.dongenergy.com.