Vores investeringer i grøn energi skaber håndgribelig værdi i samfundet

At fremskynde omstillingen fra sort til grøn energi kræver betydelige investeringer, som tilfører værdi til de samfund, der nyder godt af dem. Ørsteds investeringer har hjulpet millioner af mennesker med at få strøm fra grøn energi samt bidraget til at bekæmpe klimaforandringer ved at erstatte energi fra fossile brændsler med grøn energi, og det har været med til at fremme økonomisk vækst og jobskabelse.

Siden vores første havvindmøllepark blev indviet i 1991, har vi bygget 29 havvindmølleparker med en samlet kapacitet på over 5,6 GW. Vi har tre store havvindmølleparker under opførelse, som vil øge vores installerede kapacitet med 3,4 GW. For hver eneste vindmøllepark, vi bygger, når vi et skridt længere i arbejdet med at omstille vores samfund til at køre på grøn energi.

I løbet af de seneste ti år har vi og vores samarbejdspartnere investeret ca. 165 mia. kr. i grøn energi. 90 % af disse investeringer er gået til havvind, men vi har også investeret store beløb i at udfase brugen af kul i vores kraftværker ved at omstille dem til bæredygtig biomasse.
Frem mod 2025 forventer vi at investere op mod 200 mia. kr. i grøn energi. Som verdensførende inden for havvind vil vi fortsat investere 75-85 % i at bygge mere grøn energi fra havvind. Men vi vil også bruge 15-20 % af vores investeringer på at realisere potentialet i vores nye landvindforretning. Endelig vil vi bruge op til 5 % på vores Customer Solutions- og Bioenergy-forretninger. 

De havvindmølleparker, vi har bygget, kan levere grøn strøm til dem, hvis energiforbrug tidligere har været baseret på kul eller naturgas. Takket være den grønne energi, vi leverer, undgår vi den CO2-udledning, som ville have været resultatet af konventionel energiproduktion baseret på fossile brændsler. På årsbasis bidrager elproduktionen fra vores havvindmølleparker til at reducere CO2-udledningen med 6,3 millioner ton, hvilket svarer til at fjerne over tre millioner biler fra vejene hvert år.

Sådan påvirker havvind samfundsøkonomien 

Vores investeringer i vindmølleparker giver tusindvis af nye jobmuligheder i vores værdi- og forsyningskæde. Det er til gavn for både lande og lokalsamfund. 

Politikere, lovgivere og andre interessenter forventer, at vi, ud over at bygge grøn energi, også skaber lokale arbejdspladser og økonomisk vækst. Et godt eksempel er Storbritannien, hvor vi har bygget 3,2 GW havvindkapacitet, så landet nu er vores største marked. Der har vi kunnet udnytte de gunstige vind- og havbundsforhold og bygget verdens største havvindmølleparker ud for øst- og vestkysten.
 

Humber region

Humber-regionen i den østlige del af landet er et godt eksempel på, hvordan havvindindustrien kan påvirke lokalsamfundet. Regionen er blevet et af de vigtigste globale knudepunkter for havvind. Det er også her, en af vores største leverandører, Siemens Gamesa Renewable Energy, i 2016 investerede ca. 1,4 mia. kr. for at åbne en stor vingefabrik. De samlede investeringer i fabrikken og udvidelsen af en dok i havnen i byen Hull skønnes af Siemens Gamesa at skabe op til 1.000 arbejdspladser, og der vil komme flere til i anlægsfasen og værdikæden. På få år har vores havvindaktiviteter bidraget til at puste nyt liv i Humber-regionen, hvilket har givet økonomien et løft i form af eksempelvis flere arbejdspladser, højere lønninger og lokal økonomisk vækst.

En vindmøllepark er et komplekst ingeniørprojekt. Der kræves megen arbejdskraft i anlægs- og installationsfasen og derefter til drift, vedligeholdelse og nedtagning samt i den værdikæde, der fremstiller komponenterne. Vi har udarbejdet et skøn, baseret på metoden fra International Renewable Energy Agency (IRENA), over, hvor mange arbejdspladser, der følger i kølvandet på vores egne og vores samarbejdspartneres investeringer i havvind. Analysen viser, at vores installerede havvindmølleparker og de havvindmølleparker, vi har under opførelse, tilsammen skaber 180.000 årsværk i deres levetid. Det svarer til at ansætte over 21 % af befolkningen i Amsterdam i et år eller sikre 5.000 gennemsnitlige europæiske borgere livslang ansættelse.

Vores analyse omfatter kun arbejdspladser i direkte tilknytning til opførelse, drift og vedligeholdelse samt nedtagning af vores havvindmølleparker. De fordele, vores vindmølleparker medfører for beskæftigelsen, rækker også langt ud over vindindustrien. Hver vindmøllepark, vi bygger, skaber flere tusinde arbejdspladser i lokalsamfundet, typisk på hoteller, restauranter og i andre serviceerhverv.  

Download og lær mere

Læs mere om vores omstilling og påvirkningen af samfundsøkonomien som skyld af vind energi på side 13-15 i 2018 bæredygtighedsrapporten

Bæredygtigshedsrapport 2018

Sådan fremskynder vi den globale omstilling til grøn energi

Hos Ørsted vil vi gerne bidrage til at fremskynde omstillingen fra fossile brændsler til grøn energi. I 2018 har vi øget vores udbygningsmål for havvind, så ambitionen nu er 15 GW inden 2025, hvilket er nok til at levere strøm til over 30 millioner mennesker.
Læs mere

Vi beskytter Jordens rige diversitet af liv

Al energiinfrastruktur er bygget i et unikt miljø, hvor vi skal gøre vores bedste for at beskytte de naturlige økosystemer. Det er helt centralt, at vi kan håndtere vores potentielle miljøpåvirkning på disse økosystemer for at få tilladelse til at opføre vindmølleparker.
Læs mere

Et sundt arbejdsliv i en travl verden

I en moderne kultur i højeste gear er det vigtigt aktivt at hjælpe medarbejderne med at undgå stress og udbrændthed.
Læs mere