Ændringer i Ørsteds koncernledelse

Declan Flanagan, koncerndirektør for Ørsted Onshore og medlem af Ørsteds koncernledelse, har valgt at fratræde sin stilling i selskabet.
 

Declan Flanagan har besluttet sig for at fratræde sin stilling som koncerndirektør for Ørsted Onshore.

Mads Nipper, administrerende direktør og koncernchef for Ørsted, siger:

"Siden Ørsted købte Lincoln Clean Energy i 2018, har Declan med stor succes ledet Ørsted Onshore, som på de tre år er vokset over al forventning, og som i dag både strategisk og kommercielt er en vigtig del af Ørsted. Jeg har sat virkelig stor pris på mit samarbejde med Declan, og jeg vil gerne takke ham for den betydelige indsats, som han har ydet for vores virksomhed. Jeg ønsker Declan alt det bedste fremover."

Declan Flanagan, koncerndirektør for Ørsted Onshore, siger:

"Efter tre berigende og succesfulde år i Ørsted - og 12 år efter, at jeg grundlagde Lincoln Clean Energy - har jeg besluttet, at tiden er inde til forandring. Jeg er stolt af alt det, vi har opnået, og jeg er overbevist om, at det meget stærke team, vi har fået samlet, også i fremtiden vil gå fra sejr til sejr. Jeg vil gerne takke alle i Ørsted, med ønsket om fortsat succes på den fremtidige rejse."

Neil O'Donovan, driftsdirektør i Ørsted Onshore, er udpeget som midlertidig koncerndirektør for Ørsted Onshore og træder ind i stillingen med øjeblikkelig virkning. Declan Flanagan står til rådighed for Ørsted indtil udgangen af september 2021, hvorefter han officielt forlader Ørsted.

Processen med at rekruttere den nye koncerndirektør for Ørsted Onshore er sat i gang.

Ørsted har 4,7 GW landbaseret vedvarende energi i drift og under opbygning. Ambitionen er at nå en installeret kapacitet på 17,5 GW i 2030 ved at fortsætte væksten i USA og globalisere ved at skalere EU som platform samt undersøge markedet i APAC-regionen. Samtidig vil Ørsted skabe løsninger på tværs af teknologier, herunder hybridprojekter med vind- og solenergi og integreret lagring af el.

Om Ørsted

Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights' Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP's A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.311 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.


Kontaktinformation
Media Relations
Martin Barlebo
99 55 95 52
 
Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96