Ørsted køber vindprojekt i South Dakota på 103 MW fra Pattern Energy

Ørsteds amerikanske onshore-selskab, Lincoln Clean Energy, udvider sit geografiske område inden for landvind.

Lincoln Clean Energys vindmøllepark Amazon, Texas, som har været i drift siden 2017.

Ørsteds datterselskab Lincoln Clean Energy (LCE), der er en af de førende udviklere inden for vedvarende energi i USA, har købt et vindprojekt på 103 MW, der er klar til opførelse, i Butte County, South Dakota i USA. LCE har købt projektet af det uafhængige grønne energiselskab Pattern Energy Group, der ejer vind- og solaktiver i USA, Canada og Japan.

 

Forventningen er, at projektet står klar til at levere til elnettet i fjerde kvartal 2020. Sammen med vindmølleparken Plum Creek i Nebraska, der efter planen skal opføres i 2020, er dette køb med til at udvide LCE's aktiviteter til elhandelsmarkedet SPP (Southwest Power Pool), der dækker det centrale USA.

”Købet af denne vindmøllepark i South Dakota er med til at udvide vores geografiske område og voksende portefølje af landvindaktiver til det vigtige SPP-marked,” siger Declan Flanagan, administrerende direktør i Lincoln Clean Energy.


Pressehenvendelser (USA):

Wendy Prabhu
Mercom Communications for Lincoln Clean Energy
+1 (512) 215-4452
lce@mercomcapital.com

 

Pressehenvendelser (internationalt):

Ulrik Frøhlke

Lead Media Advisor, Ørsted

99 55 95 60

ulrfr@orsted.dk