Sidste vindmølle installeret i Gode Wind Havmøllepark

Tidligt i morges installerede DONG Energy den sidste vindmølle i havmølleprojektet Gode Wind.

Om Gode Wind 1 og 2

DONG Energy har en ejerandel på 50 procent i Gode Wind 1 og Gode Wind 2. Når vindmølleparkerne er sat i drift, vil virksomheden stå for driften og vedligeholdelsen af dem. 

Den uafhængige infrastrukturfond Global Infrastructure Partners ejer 50 procent af Gode Wind 1. Vindmølleparken er delvist finansieret af Talanx, Tysklands tredjestørste forsikringskoncern. 

Fire danske pensionskasser, anført af PKA og Industriens Pension, ejer tilsammen 50 procent af vindmølleparken Gode Wind 2.
Det betyder, at alle 97 vindmøller i havmølleparkerne Gode Wind 1 og Gode Wind 2 nu er blevet installeret. Med en samlet kapactitet på 582 megawatt vil de to vindmølleparker fremover levere nok grøn el til at dække 600.000 tyske husstandes elforbrug. De to vindmølleparker vil blive sat i drift i løbet af sommeren. 

Trine Borum Bojsen, landedirektør for DONG Energy i Tyskland og ansvarlig for havvind i landet, siger: "Gode Wind 1 og 2 er vores andet og tredje projekt i Tyskland. Vores første tyske havmøllepark, Borkum Riffgrund 1, blev indviet sidste år. Jeg er glad for, at vi igen kan bidrage til den grønne omstilling i Tyskland. Med opførelsen af så store projekter opnås der stordriftsfordele, hvilket bidrager til at nedbringe omkostningerne ved havvind.”

Installation færdiggjort til tiden

Opførelsen af Gode Wind 1 og 2 tog lidt over et år. I april sidste år startede anlægsarbejdet ca. 45 kilometer fra kysten. I august begyndte offshore-teamet at installere 6,0 MW-vindmøllerne. Trods de vanskelige vejrforhold i løbet af vinteren færdiggjorde DONG Energy installationen efter tidsplanen. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Media Relations

Tom Lehn-Christiansen +45 99 55 60 17