Storaktionærmeddelelse – New Energy Investment S.à r.l

I henhold til værdipapirhandelslovens § 29 har New Energy Investment S.à r.l. ('NEI') informeret DONG Energy A/S ('DONG Energy') om, at NEI i dag som følge af et accelereret bookbuilding-udbud udført den 9. maj 2017 har aftalt at sælge 10.509.527 aktier i DONG Energy til bestemte institutionelle investorer, hver med en nominel værdi på DKK 10.

Efter gennemførelsen af bookbuilding-udbuddet vil NEI have 18.935.215 aktier og stemmerettigheder i DONG Energy, hvilket svarer til 4,5% af de udstedte aktier og stemmerettigheder i DONG Energy.

NEI er et selskab med begrænset ansvar, der er registreret i henhold til lovgivningen i Luxembourg under reg.nr. B181487. NEI's adresse er 2 Rue de Fossé, L-1536 Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg.

Pr. dags dato kontrolleres NEI af New Energy I S.à r.l. ('NE I') og New Energy II S.à r.l. ('NE II'). NE I, der ejer flertallet af stemmerettighederne i NEI, og NE II er selskaber med begrænset ansvar, der er registreret i henhold til lovgivningen i Luxembourg og kontrolleret af virksomheder, der kontrolleres af Merchant Banking Division i The Goldman Sachs Group, Inc. Disse virksomheder omfatter Danish Energy Investors B, L.P., et kommanditselskab med begrænset ansvar i Cayman Islands, der har flertallet af stemmerettighederne i NE I.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte finansielle forventninger til regnskabsåret 2017.

 

Yderligere information

Media Relations
Martin Barlebo
99 55 95 52

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
99 55 97 22
hebrl@dongenergy.dk

 

DONG Energy (NASDAQ OMX: DENERG) er en af Nordeuropas førende energikoncerner og har hovedsæde i Danmark. Omkring 6.200 ambitiøse medarbejdere udvikler, opfører og driver havmølleparker, producerer el og varme fra vores kraftværker samt handler og leverer energi til engros-, erhvervs- og privatkunder. Hertil kommer produktion af olie og gas, hvor der er påbegyndt en proces for at afhænde forretningsområdet. Den fortsættende del af koncernen har ca. 5.800 medarbejdere og omsatte i 2016 for 61 mia. kr. (EUR 8,2 mia.). Læs mere på www.dongenergy.com.