Nyt samarbejde skal give studerende smag for fremtidens lederrolle

På fremtidens arbejdsmarked skal ledere i endnu højere grad end i dag kunne engagere medarbejderne i deres egne opgaver, fælles mål og virksomhedens formål. Nu giver nyt samarbejde studerende mulighed for at lære mere om sig selv og prøve sig selv af i rollen som fremtidens ledere.
I fremtiden vil virksomhederne efterspørge ledere, der først og fremmest er mennesker. Ledere, som kan få medarbejdere til at trives, samarbejde og få menneskelige interesser til at gå op i en højere enhed. DONG Energy har indgået et partnerskab med 'Leder for en dag' for at bidrage til at udvikle fremtidens ledere.

Om 'Leder for en dag'

'Leder for en dag' er opdelt i to faser:

Fase 1:
Lederudvikling
Hvor: DONG Energy, Nesa Allé 1, 2820 Gentofte
Hvornår: 21. og 22. februar 2017.

Fase 2:
'Leder for en dag' – i praksis
Hvor: Farum Arena
Hvornår: 6. marts 2017
I fremtiden vil virksomhederne efterspørge ledere, der først og fremmest er mennesker. Ledere, som kan få medarbejdere til at trives, samarbejde og få menneskelige interesser til at gå op i en højere enhed. DONG Energy har indgået et partnerskab med 'Leder for en dag' for at bidrage til at udvikle fremtidens ledere.

De to parter har i samarbejde udviklet et eksklusivt ledelsesudviklingsforløb for 30 særligt udvalgte universitetsstuderende. De studerende får indblik i ledelseskompetencer og bliver undervist af ledelseseksperter fra DONG Energy.

Fremtidens arbejdsmarked

"Fremtidens arbejdsmarked kommer til at se anderledes ud end i dag, og arbejdslivet vil ændre sig grundlæggende. Vi ser allerede nu, at den næste generation på arbejdsmarkedet i langt højere grad end tidligere søger virksomheder med et formål – eller sagt mere enkelt: Arbejde, der giver mening. Både for samfundet og for den enkelte," siger Hanne Blume, Chief Human Resources Officer i DONG Energy.

Netop derfor er partnerskabet oplagt for DONG Energy, der arbejder med at udvikle og fremme et bæredygtigt arbejdsliv. Ledelse er blot et af de mange fokusområder.

"Vi mener, at god ledelse ikke blot handler om at skabe gode resultater, men også om, hvordan de bliver skabt," siger Hanne Blume.

Skal afprøve lederevner i praksis

Ud over ledelsesundervisning vil de studerende sammen med 'Leder for en dag' få mulighed for at afprøve deres lederevner. Det sker, når de skal lede et volleyballhold gennem en turnering i Farum Arena den 6. marts.

"De studerende skal bruge de kompetencer, de får med fra de første dage, til at udvikle spillerne og få dem til at udnytte deres potentiale. Det handler blandt andet om individuel ledelse, coaching som ledelsesstil samt om at anerkende og håndtere, at forskellige personlighedsprofiler kræver forskellige ledelsestilgange. Det er et forløb, der virkelig giver de studerende mulighed for at prøve sig selv af i praksis," siger Mogens Brolin, der står bag 'Leder for en dag'.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Media Relations 

Ulrik Frøhlke +45 9955 9560