Lincoln Clean Energy (LCE), som er en nordamerikansk udvikler af vind- og solenergiprojekter, skal bygge sin første vindmøllepark under sit nye Ørsted-ejerskab. Det er Lockett Wind-projektet i Texas, USA, der nu skal bygges, og parken vil blive LCE’s fjerde vindmøllepark i drift efter Amazon Windfarm, Willow Springs Wind og Tahoka Wind. Sidstnævnte forventes at være i fuld drift i slutningen af 2018.
Ole Kjems Sørensen, koncerndirektør for Onshore i Ørsted, siger: “Vi er meget tilfredse med at se vores onshore-portefølje vokse. LCE har i dag to vindmølleparker i produktion, og en tredje som er tæt på, og med Lockett Wind vil porteføljen i 2019 nå op på omkring 1.000 MW.”
Lockett Wind har en kapacitet på 184 MW. Når parken er drift vil den producere mere end 750.000 megawatt-timer om året eller nok til at forsyne, hvad der svarer til 72.000 amerikanske hjem med grøn strøm. Lockett Wind forventes at gå i drift i anden halvdel af 2019.