Om Borkum Riffgrund 2
DONG Energy er eneejer af Borkum Riffgrund 2. I overensstemmelse med vores partnerskabsmodel er det vores hensigt at frasælge op til 50 procent af projektet på et senere tidspunkt.
Borkum Riffgrund 2 kommer til at ligge 54 km ud for kysten i Niedersachsen ved siden af Borkum Riffgrund 1, som er en af DONG Energy's andre vindmølleparker. I de første cirka 10 år efter idriftsættelsen af Borkum Riffgrund 2 modtager DONG Energy en fast pris pr. kWh produceret elektricitet.
DONG Energy fik tilladelse til at opføre Borkum Riffgrund 2 tilbage i december 2011, og den tilladelse skal ændres, for at de større 8 MW-vindmøller kan opstilles. Vi afventer, at godkendelsesmyndigheden 'Bundesamt für Seeschiffahrt und Hydrographie' (BSH) godkender disse ændringer.
På nuværende tidspunkt har BSH givet et administrativt tilsagn (Zusicherung) i henhold til paragraf 38 i den tyske forvaltningslov (Verwaltungs-verfahrensgesetz), hvilket betyder, at DONG Energy har en lovfæstet ret til en ny planlægnings-godkendelse i forhold til Borkum Riffgrund 2, såfremt der ikke foretages væsentlige ændringer af den gældende lovgivnings rammebetingelser eller relevante faktiske forhold, inden den endelige tilladelse bliver udstedt.