Westermost Roughs driftsbygning nomineret til britisk bygningspris 

Drifts- og vedligeholdelsesbygningen til havmølleparken Westermost Rough på Grimsby Royal Dock er blevet nomineret til en britisk bygningspris.

Om Westermost Rough

Westermost Rough er et joint venture mellem DONG Energy (50 %) og vores partnere Marubeni Corporation (25 %) og den britiske Green Investment Bank plc (25 %).

Om byggeriet

Blandt andre virksomheder, der var involveret i byggeriet af drifts- og vedligeholdelsesbygningen i Westermost Rough, var Hobson and Porter (arkitekt), Roff Marsh Partnership (rådgivende ingeniør), Hoggarth Cooke Partnership (maskin- og elektroningeniør), Energy Practice (bygningsingeniør), J.P.Chicks (marinearbejde), Beckett Rankine (designer) og Intermarine LTD (entreprenør). 
Bygningen har tidligere vundet prisen for bedste kommercielle bygning ved den regionale prisuddeling for South Yorkshire & Humber og er nu med i opløbet om den nationale pris, der uddeles ved Building Excellence Awards 2015 afholdt af LABC, bygningsinspektørforeningen for England og Wales.
 
De første i verden
 
Duncan Clark, ansvarlig for opførelsen af Westermost Rough hos DONG Energy, siger:
"Westermost Roughs drifts- og vedligeholdelsesbygning er en fantastisk ny og topmoderne bygning, og det glæder mig virkelig, at den får denne nationale anerkendelse. Bygningen er den første i verden, hvorfra vi forestår driften af de kæmpestore 6 MW-havmøller, og vi er meget stolte af placeringen på den historiske Grimsby Royal Dock."
 
Han fortsætter: "Det at blive nomineret til en national bygningspris er en stor anerkendelse af bygningens design og konstruktion. Den bliver brugt dagligt af vores folk og faciliterer levering af ren, grøn energi fra Westermost Rough til det nationale elnet."
 
Det første spadestik blev taget i januar 2014, og bygningen stod færdig i december samme år. Bygningen indeholder 900 m2 kontor og 1.800 m2 lager. Den kan huse 20 kontoransatte og 30 teknikere, der arbejder på skiftehold. 
 
’LABC Grand Finals’ afholdes tirsdag den 10. november 2015 på Lancaster Hotel i London. 
 
Ergonomisk design
 
Rob Sampson, chef for drift og vedligehold for Westermost Rough i DONG Energy, siger: 
"Bygningen er designet til som minimum at holde i hele vindmølleparkens levetid, dvs. 25 år. Den giver os mulighed for effektivt at opfylde vores driftsmæssige krav. Det er ekstremt vigtigt, at driften er effektiv, og det er der taget højde for i bygningens ergonomiske design. Vi har fremragende logistik til fartøjer, et meget stort lager til reservedele og moderne kontorlokaler. Arbejdsmiljøet er virkelig enestående."
 
Westermost Rough blev indviet ved en ceremoni i Grimsby i juli i år.Havmølleparken kan producere op til 210 MW og leverer dermed nok energi til at dække det årlige elforbrug i mere end 150.000 britiske husstande. Det er den første havmøllepark, der er opført med 6 MW-vindmøller med 75 meter lange vinger. Hver af de 35 vindmøller er højere end Humber Bridge, der hænger over Humber River på den britiske østkyst.
 
Flere billeder af O&M bygningen 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Media Relations 

Ulrik Frøhlke +45 9955 9560