Havmølleparken, som har en samlet kapacitet på 312 MW, er et joint venture projekt mellem markedslederen inden for offshore vind, DONG Energy, med en ejerandel på 50% og Kirkbi Invest A/S og William Demant Invest A/S med en samlet ejerandel på 50 %.
Trine Borum Bojsen, Managing Director for DONG Energy i Tyskland, siger: "Installationen af vores allerførste vindmølle i tysk farvand er et meget synligt bevis på DONG Energy's ambitioner i Tyskland. Borkum Riffgrund 1 er ikke kun vores første vindmøllepark i Tyskland; den er også den første i en række af vindmølleparker."
Trine fortsætter: "I 2015 fortsætter vi med installationen af havmølleparkerne Gode Wind 1 og 2. Med de tre vindmølleparker betyder det, at vi vil have opført ca. 900 MW i den tyske del af Nordsøen og dermed kan forsyne knap en million tyske husstande med strøm."
Borkum Riffgrund 1 ligger ca. 37 kilometer nord for øen Borkum i den tyske del af Nordsøen.
Borkum Riffgrund 1 forventes idriftsat i den første halvdel af 2015. Vindmølleparken har en kapacitet på 312 MW og vil være i stand til at producere tilstrækkelig CO2-fri strøm til at forsyne ca. 320.000 tyske husstande. Konstruktionsarbejdet offshore begyndte i august 2013.
Indtil nu har DONG Energy opført en samlet kapacitet på 2.100 MW offshore vindkraft. Når alle DONG Energy's projekter, som i øjeblikket er under opførelse, står klar, vil DONG Energy have installeret i alt 3.600 MW, hvilket betyder, at vi vil være over halvvejs i realiseringen af virksomhedens strategiske mål på 6.500 MW inden 2020.