Hejre's jacket bygget af Heerema
I marts 2012 tildelte DONG Energy et konsortium bestående af Technip og Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) opgaven med at designe og konstruere hele Hejre-platformen. Konsortiet indgik et samarbejde med underleverandøren Heerema Fabrication Group om konstruktion and levering af jacket, den bærende struktur, til Hejre-platformen.
Hejre er en vigtig del af vores strategi
Et af DONG Energy's strategiske mål er at fordoble olie- og gasproduktionen.
Hejre-udbygningen er et vigtigt skridt for DONG Energy på vejen mod at nå målet om at øge produktionen fra 78.000 tønder pr. dag i 2012 til 150.000 tønder pr. dag i 2020. I slutningen af 2015 forventer DONG Energy at producere den første olie fra Hejre-feltet i samarbejde med partneren, Bayerngas. DONG Energy er operatør. Investeringen i Hejre-udbygningen er den største investering i den danske del af Nordsøen i mange år.