Ørsted afslutter køb af Lincoln Clean Energy

I forlængelse af koncernmeddelelsen fra 9. august 2018 har Ørsted i dag afsluttet sit køb af 100 % af aktierne i Lincoln Clean Energy LLC (herefter LCE) fra I Squared Capital.

Ørsted opretter en ny forretningsenhed, Onshore Wind, der vil blive rapporteret som et særskilt segment. Fra begyndelsen vil LCE være den eneste aktivitet i Onshore Wind.

Samtidig ændrer vi navnene på vores eksisterende forretningsområder til Offshore Wind (tidligere Wind Power), Bioenergy (tidligere Bioenergy & Thermal Power) og Customer Solutions (tidligere Distribution & Customer Solutions).

Ole Kjems Sørensen, Executive Vice President og medlem af Ørsteds koncernledelse, er udnævnt til at lede Onshore Wind. Derudover vil han fortsat stå i spidsen for Ørsteds Corporate Development og M&A-aktiviteter.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på Ørsteds forventninger til regnskabsåret 2018 eller på det forventede investeringsniveau, der er meldt ud for 2018.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Media Relations
Tom Lehn-Christiansen
99 55 60 17
tomlc@orsted.dk

Investor Relations
Daniel Lerup
99 55 59 35
danil@orsted.dk 

 

Vedhæftet fil