This page is also available in English. To switch language click here .

Beslutninger fra den ekstraordinære generalforsamling

På den ekstraordinære generalforsamling i dag blev det besluttet at ændre selskabets navn fra DONG Energy A/S til Ørsted A/S.

Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand for Ørsted, siger:

”Jeg er glad for aktionærernes klare opbakning til at ændre selskabets navn til Ørsted. Årsagen til vores navneskifte er, at efter den omfattende strategiske omstilling fra sort til grøn energi passede vores gamle navn ikke længere til virksomheden. Ørsted signalerer vores danske rødder og vores vision om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Det nye navn er allerede blevet godt modtaget i ind- og udland.”

Som følge af navneændringen skifter selskabets børssymbol til Orsted. Ændringen træder i kraft ved handelsstart den 31. oktober 2017.
 
Yderligere information

Media Relations
Ulrik Frøhlke
99 55 95 60

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
99 55 97 22


Ørsteds vision er en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver havvindmølleparker, bioenergiværker og innovative løsninger, som omdanner affald til energi, og forsyner sine kunder med intelligente energiprodukter. Ørsted har 5.600 medarbejdere og hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktie handles på Nasdaq Copenhagen [Orsted]. I 2016 havde koncernen en omsætning på 61 milliarder kroner (8,2 milliarder euro). Du kan finde mere information om Ørsted på orsted.com, og du kan følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.