Ændringer til tidligere meddelelse om salget af Oil Terminals

Den 20. juni 2011 annoncerede DONG Energy, at man var nået til enighed med det canadiske energiinfrastrukturselskab Inter Pipeline Fund om, at Inter Pipeline Fund skulle overtage DONG Energy Oil Terminals for en samlet pris på DKK 2,6 mia.

Transaktionen var forventet gennemført senere i år. Parterne er blevet enige om at udskyde gennemførelsen indtil første kvartal 2012.

Denne forsinkelse vil også udskyde effekten af avancen før skat indtil 2012. Indholdet af denne meddelelse ændrer dog ikke ved DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til EBITDA for regnskabsåret 2011 eller det forventede investeringsniveau.

 

For yderligere information, kontakt:

 

Media Relations

Andreas Krog

+45 9955 2023

  

Investor Relations

Morten Hultberg Buchgreitz

+45 9955 9750

 

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for 55 mia. kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderligere information, se www.dongenergy.com