This page is also available in English. To switch language click here .

DONG Energy aflyser tilbagekøb af hybridobligationer og udskyder den påtænkte udstedelse af nye hybridobligationer

Den 11. november 2010 annoncerede DONG Energy A/S selskabets hensigt om, afhængigt af markedsforholdene, at udstede nye hybridobligationer med forfaldsdato i 3010. Samtidigt annoncerede DONG Energy en betinget invitation til alle ejere af selskabets EUR 1,1 milliard hybridobligationer med forfaldsdato i 3005 (ISIN: XS0223249003) til at tilbyde deres eksisterende hybridobligationer kontant tilbagekøbt af selskabet.

Som følge af de usædvanligt volatile markedsforhold har DONG Energy i overensstemmelse med bestemmelserne i Tender Offer Memorandum besluttet ikke at gennemføre processen vedrørende tilbagekøb af udestående EUR 1.1 milliard hybridobligationer, idet New Issue Condition som defineret i Tender Offer Memorandum ikke er opfyldt, samt at udskyde den påtænkte udstedelse af nye hybridobligationer.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2010 eller det udmeldte forventede investeringsniveau.

For yderligere information, kontakt:

Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 9955 9560

Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For yderligere information, se www.dongenergy.com