DONG Energy underskriver aftale om leverance af vindmøller til Gunfleet Sands Havmøllepark

19.04.07 DONG Energy og Siemens Wind Power har underskrevet aftale om leverance af 30 vindmøller til Gunfleet Sands i England. De 30 vindmøller, som opføres syv kilometer ud fra Englands østkyst ved udmundingen af Themsen, er Siemens 3,6 MW møller, som bringer den samlede kapacitet i havmølleparken op på 108 MW. Opstillingen af møllerne ventes at gå i gang i starten af 2009. Om aftalen siger direktør i DONG Energy Renewables, Per Holmgård: "Det er dejligt, at vi har nået denne milepæl, hvor vi har indgået en bindende aftale, som for alvor skyder projektet i gang". Gunfleet Sands er DONG Energy's tredje engelske offshore-projekt og følger efter Barrow, som allerede er i drift og Burbo Banks, som er under opførelse og ventes færdiggjort i løbet af 2007. Investeringsomkostningerne for etablering af havmølleparken inklusiv de 30 Siemens-møller ligger på ca. to milliarder kroner. For yderligere information kontakt venligst: Media Relations Louise Münter 4480 6910