Hvad kan du gøre for at skabe et grønnere energisystem?

Efterspørg grøn energi hos dine politikere

Bed de politikere, du støtter, om at tage affære for at udfase fossile brændstoffer og skubbe på udbygning af de grønne energiteknologier. Skriv et brev eller en mail, kontakt dem på sociale medier, ring til dem, eller giv dem klar besked, når du stemmer. Du kan spore dit lands fremskridt på Climate Action Tracker.

Efterspørg grøn energi hos virksomheder

Fra banker til bryggerier, spørg alle virksomheder, du handler med, om hvad de gør for at nedsætte deres CO2-aftryk. Du kan spørge dem personligt, på sociale medier eller kigge på RE100-listen for at se, om de allerede har forpligtet sig til at bruge grøn energi. Hvis alle begynder at spørge ind til det, vil virksomheder begynde at føle presset til at få sat skub i deres grønne handlingsplan.

Efterspørg grøn energi derhjemme

Skift til grøn energi derhjemme, fordi det er det bedste valg for vores klode. Gør noget nu, og ring til din energileverandør for at spørge, om de kan tilbyde dig en grøn energiløsning. Hvis ikke de kan det, så skift til et grønt energiselskab i dag.

Efterspørg grøn energi på arbejdspladsen

Det kan være svært for arbejdspladser at vide, hvor og hvordan de skal komme i gang med at være klimavenlige. Hjælp din arbejdsplads med at tage det første skridt ved at snakke med din leder om at bruge Verdensnaturfondens Green office retningslinjer til at lave en grøn handlingsplan.

Det er videnskabeligt bevist, at verden skal halvere den globale CO2-udledning inden 2030. For at nå det mål skal vi udskifte fossile brændsler med grøn energi.

Vi har alle et medansvar for at gøre noget og passe på vores fælles hjem, Jorden.

Hvilken slags klimaaktivist
er du?

Klik på de forskellige slags klimaaktivister for at se, hvad du kan gøre for at efterspørge grøn energi.

Den aktive borger

Jeg har skiftet til et grønt energiselskab. Så nu er jeg med til at mindske mængden af fossile brændsler, vi brænder af, og øge efterspørgslen på grøn energi.

Den visionære leder

Vi er ved at få lavet grønne energiløsninger, som skal reducere vores virksomheds CO2-aftryk, men vi opfordrer også vores samarbejdspartnere til at gøre noget for klimaet.

Den bevidste vælger

Jeg e-mailer, tweeter og ringer til politikerne for at få dem til at fremskynde udbygningen af grøn energiteknologi og beskytte vores fælles hjem, Jorden. #demandgreenenergy

Den engagerede medarbejder

Min leder og jeg er gået sammen om at fremme bæredygtige tiltag og miljøbevidsthed på arbejdspladsen.

Hvilken slags klimaaktivist er du?

Det er ikke afgørende, hvilken type klimaaktivist du er. Det vigtige er, at vi alle gør noget for at passe på vores fælles hjem, Jorden, ved at efterspørge mere grøn energi.

Vær med til at bekæmpe klimaforandringerne. I dag.

#demandgreenenergy

Sådan hjælper vi med at sætte fart på den grønne omstilling


Hos Ørsted hjælper vi med til at sætte fart på den globale grønne omstilling. Men kun med din hjælp kan vi for alvor gøre en forskel. Forestil dig, hvad vi kan opnå på ti år, hvis vi gør en fælles indsats og sammen skaber en verden, der udelukkende kører på grøn energi.

Henrik Poulsen taler i FN om behovet for akut grøn omstilling

På ti år er Ørsted gået fra at være et af de mest sorte energiselskaber i Europa til et af de grønneste.

En samtale omkring klimakrisen, og hvordan vi løser den

Lyt til vores nye podcast serie, Climate Action Now. Serien udforsker, hvordan vi kan bekæmpe klimaforandringerne, og de energiløsninger der gør den grønne transformation mulig
Lyt nu

Se dit hjem som aldrig før

Vi kan ikke sende hele Jordens befolkning ud i rummet, men med vores 360° VR Space Safari kommer du så tæt på som muligt. Ved at give alle muligheden for at se Jorden fra denne unikke vinkel, håber vi, at flere vil passe på vores hjem og bidrage til en hurtigere grøn omstilling.
Gå til kampagnesite

Er det mit hjem?

Vores børn er fremtiden. Denne bog er illustreret af den prisvindende sydkoreanske illustrator Yeji Yun. Bogen er lavet for at hjælpe forældre med at forklare deres børn, hvilke konsekvenser de globale klimaforandringer har, og hvad vi skal gøre for at beskytte vores fælles hjem.
Udforsk bogen

Grøn energi er nøglen til at bekæmpe klimaforandringerne

Vi er nødt til at omstille det globale energisystem for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Læs Ørsteds nye papir om, hvordan vi kan bekæmpe klimaforandringerne ved at udskifte fossile brændsler med grøn energi.
Læs vores papir

Vores bæredygtighedsmission


Vi vil bygge grønne energiløsninger på en bæredygtig måde. Det betyder også, at vi skal have et tæt samarbejde med lokalsamfund, opretholde høje etiske standarder i vores forretningspraksis ved at være ansvarlige og gennemsigtige, og at vi skal respektere menneskerettighederne og mangfoldigheden.

Havvind:
tilgængelig i uendelige mængder

I dag leverer havvind grøn energi til millioner af mennesker. Vi byggede verdens første havvindmøllepark i 1991. I dag har vi installeret mere end 1.200 havvindmøller i Europa, Nordamerika og Asien. Med hver ny vindmølle kommer vi et skridt nærmere en verden, der udelukkende kører på grøn energi.

Bliv en del af Ørsted

Bliv en del af vores stærke, innovative, globale team af eksperter, som hjælper med at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
Se ledige stillinger

Vi viser vejen

Vores grønne energiløsninger omfatter havvind, landvind, solenergi og bioenergi. Vælg den løsning, der bedst matcher dine behov.
Få mere at vide
Vi kan kun bekæmpe klimaforandringerne i fællesskab. Derfor skal vi passe godt på vores fælles hjem og sætte fart på den globale grønne omstilling sammen. Tilmeld dig, og få at vide, hvad du kan gøre for at hjælpe med at reducere CO2-udledningen med 50 % inden 2030. Sammen kan vi hjælpe med at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.