Energiproduktion

og drift

Vi bygger mere vedvarende energikapacitet

 

Vores udbygning af vedvarende energi giver millioner af mennesker grøn strøm og er et centralt indsatsområde for vores CO2-reduktion. Vi er også i gang med helt at udfase kul i energiproduktionen og sigter mod CO2-neutral logistik for havvindmølleparkerne.

 

Med en markedsandel på 30% er Ørsted verdensførende inden for havvind, og vi fortsætter med at bringe vedvarende energi til nye markeder på tværs af kontinenter.

I 2019 udgjorde vores energiproduktion fra vedvarende energikilder 85% af vores samlede energiproduktion. Når vi øger andelen af vedvarende energi, bliver energiproduktionen mindre CO2-tung, fordi det reducerer CO2-udledningen pr. produceret energienhed.

Ved udgangen af 2019 havde vi installeret en kapacitet på 6,8 GW havvind, 3,0 GW havvind under opførelse og yderligere 5,0 GW tildelt havvindkapacitet. Alt i alt bringer det os tæt på målet om 15 GW i 2025, som er nok til at give strøm til over 30 millioner mennesker.

Vi har etableret en markant tilstedeværelse i Nordamerika inden for vedvarende energi på land. Her er kapaciteten fordelt på 2,1 GW i drift eller under opførelse, herunder 1,7 GW landvind, 420 MW solenergi og 40 MW energilagring. I 2025 forventer vi at have 5 GW landvind og solenergi i vores portefølje.

I 2030 sigter vi mod at nå over 30 GW installeret kapacitet på tværs af vedvarende energiteknologier og geografiske områder, hvilket er nok til at give strøm til over 55 millioner mennesker.

Det globale marked for vedvarende energi vokser hurtigt

I 2030 forventes den installerede globale vedvarende energikapacitet at være fire gange så stor som i dag. Ørsted vil fortsætte med udelukkende at investere i grønne energiprojekter og fastholde sin position blandt verdens største grønne energiselskaber.

Selv om vi hovedsagelig investerede i europæiske projekter i 2010’erne, har vi siden 2019 markant øget vores investeringer uden for Europa, især i Taiwan og USA. Frem mod 2025 forventer vi at fastholde vores investeringsniveau i Europa og samtidig øge investeringerne i vedvarende energi i Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet.

 

Mennesker, der kan forsynes med strøm fra vedvarende energikapacitet opført af Ørsted

(millioner)

Vi udfaser fossile brændstoffer i energiproduktionen

Beslutningen om at omlægge vores kraftvarmeværker til certificeret bæredygtig biomasse og helt udfase kul i 2023 har spillet en afgørende rolle i Ørsteds grønne omstilling.

I årenes løb har vi gennemført en række tiltag for at nedbringe vores kraftvarmeværkers CO2-udledning. Siden 2006 har Ørsted lukket tre kulfyrede kraftværker og omlagt seks kulfyrede kraftværker til certificeret bæredygtig biomasse. Det sidste kulfyrede kraftværk bliver lukket i 2023.

Vi har dermed reduceret vores forbrug af kul med 91% siden 2006. I 2019 tegnede kul sig kun for 9% af vores energiproduktion. Vi udfaser kul helt senest i 2023. Allerede ved udgangen af 2020 vil Ørsted sikre, at 100% af den træbaserede biomasse, vi bruger, er certificeret bæredygtig.

Læs mere om, hvordan vi ved hjælp af certificering sikrer, at biomassen er bæredygtig.

Vi er også i gang med at udforske grønne alternativer til den naturgas og olie, vi bruger til særlige formål, fx i kedler og til opstartaf vores kraftvarmeværker, og som udgør en lille del af vores udledning fra energiproduktionen, men er svær at fjerne.

Vores kulforbrug

millioner ton

CO2-neutral logistik for havvind

Vi er nødt til at have adgang til vores energiproducerende aktiver på land og til havs med henblik på drift og vedligeholdelse. I 2019 udgjorde udledningen fra drift og vedligeholdelse 44 kt CO2e. Det tal stiger, i takt med at vi fortsat bygger grønne energiaktiver i stor skala, hovedsagelig fordi de fartøjer, vi benytter til drift og vedligeholdelse af vores havvindmølleparker, bruger bunkerbrændstof.

For at blive CO2-neutrale i 2025 skal vi reducere CO2-udledningen fra logistikken på havet mest muligt gennem innovation. Ørsted er allerede ved at iværksætte initiativer, der skal optimere sejlruter og hastigheder for vores flåde af fartøjer og teste fartøjer med hybridmotorer, der kan køre på både diesel og el ved hjælp af batterier. Nye teknologier baseret på avancerede biobrændstoffer og brintbaserede brændstoffer er en del af løsningen til at reducere CO2-udledningen inden for skibsfart, men disse teknologier skal modnes yderligere. Er der en tilbageværende udledning, som er svær at komme af med, skal den muligvis nedbringes gennem CO2-kompenserende projekter.

Input fra Ørsteds Miljøhelt 2019

Morten Perdomo Rostrøm er Lead Operations Specialist i vores havvindforretning.
I 2019 stod han i spidsen for en innovationsudfordring med fokus på, hvordan vi nedbringer CO2-udledningen i vores logistik. I forlængelse af denne udfordring modtog han Ørsteds interne miljøpris for sit personlige bidrag til at gøre Ørsted til en endnu grønnere forretning.

Hvad motiverer dig i dit arbejde hos Ørsted?
Vores virksomheds vision giver mig en masse energi. Jeg tror på, at verden skal lytte til klimavidenskaben og agere derefter.
Vi skal beskytte vores klode, for hver dag forårsager vi mennesker uoprettelige skader. Personligt føler jeg mig forpligtet til at gøre alt, hvad jeg kan, for at ændre udviklingen til det bedre, og det får jeg netop mulighed for gennem mit arbejde. Så jeg træder godt til i pedalerne hver morgen for at komme på arbejde!

Hvad er fordelene ved at have et mål om CO2-neutralitet i 2025?
Hvert eneste skridt i en grønnere retning tæller, og hvert eneste gram CO2, som vi holder ude af atmosfæren, køber os tid til at modne den innovation, der skal bringe os i mål med et CO2-neutralt klimaaftryk. For os handler det ikke bare om at reducere omkostningerne – det handler om at reducere vores udledning.

Hvad er den største forhindring for at nå målet?
Penge! Det er stadig meget billigere at brænde diesel af end at bruge bæredygtige brændstoffer. Og eftersom vi som virksomhed er nødt til at være konkurrencedygtige på prisen, er vi afhængige af at finde alternativer, som er det, og genoverveje den måde, vi i samarbejde med shippingbranchen styrer vores logistik. Vi skal arbejde hårdt for at nå vores mål, men det er en udfordring, vi er klar til at løfte!

Vi reducerer udledningen fra administrationen: På vej mod en arbejdsplads med lavt CO2-aftryk

Ørsted har 6.500 medarbejdere fordelt på 68 lokaliteter over hele verden. De pendler til og fra arbejde hver dag. Nogle gange er de nødt til at flyve i arbejdsmæssig sammenhæng. De arbejder i opvarmede eller afkølede kontorbygninger med møbler, elektroniske og mobile apparater, og nogle medarbejdere bruger arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. De skal have frokost. Alle disse aktiviteter tegner sig for en meget lille del af Ørsteds CO2-aftryk.

Vi er i gang med at fjerne CO2-udledningen fra disse aktiviteter med følgende tiltag:

Vores mål er at reducere udledningen fra vores
forsyningskæde og energihandel med 50 %
inden 2032

Det næste større indsatsområde inden for reduktion af CO2-udledning
er vores forsyningskæde og energihandel I de fleste sektorer
udgør virksomhedernes indirekte udledninger størstedelen
af deres CO2-aftryk.