Potentielle afvejninger

ved grøn energi

Sådan finder vi balancen i den grønne omstilling

Den grønne omstilling vil radikalt ændre den måde, vi producerer energi til hverdagen på. Opbygning af grønne energisystemer er en balancegang mellem forskellige og undertiden modsatrettede behov.

En grundlæggende ændring af den måde, vi producerer energi på, vil bidrage til den globale indsats for at bremse de alarmerende klimaforandringer og bevare vores klode og de millioner af arter, der bor på den – inklusive os som mennesker.

For at producere strøm til hverdagen skal vi høste energi fra vinden og solen frem for at udvinde fossile brændstoffer. Det kræver, at vi finder en balancegang mellem forskellige og undertiden modsatrettede behov.

 

Nr. 1

Vedvarende energi kræver plads på land og på havet. Når der skal findes plads til udbygning af vedvarende energi, skal der balanceres mellem hensynet til naturbeskyttelse og andre branchers interesser, herunder nye måder at fordele pladsen på.


Nr. 2

I stedet for at udvinde og forbrænde kul, olie og gas, som lagrer CO2 i undergrunden, skal vi udnytte ressourcer over jorden, fx vind, sol og biomasse. Vi skal dog sikre, at vi udnytter de vedvarende energikilder bæredygtigt, også når det gælder træbaseret biomasse til elproduktion. Det er nødvendigt at opfylde strenge krav for at sikre, at biomassen giver en væsentlig CO2-reduktion.

Nr. 3

Overgangen til en verden med netto-nuludledning byder på store vækstmuligheder, som alt i alt gavner beskæftigelsen og økonomien. Nogle sektorer vil uundgåeligt miste arbejdspladser, men der vil opstå nye arbejdspladser i andre sektorer i kraft af den innovation og de massive investeringer, der driver den grønne omstilling. Samfundet skal støtte dem, der risikerer at miste deres job, og sikre en retfærdig omstilling.

"

Alting har en pris. Men hvis ikke vi gør noget, har det en endnu højere pris.

- António Guterres, FN’s generalsekretær: Kommentar på klimatopmødet 2019 Climate Action Summit

Find ud af, hvordan Ørsted håndterer eventuelle modsætningsforhold i den grønne omstilling med fokus på bæredygtig biomasse, udnyttelse af pladsen på havet og samarbejde med lokalsamfund.

Sådan finder vi plads til grøn energi i
stor skala

Udbygning af vedvarende energiteknologier i stor skala beskytter de naturlige økosystemer mod klimaforandringernes konsekvenser og gavner de lokale økonomier, som investerer i vedvarende energi.
Læs mere

Sådan optimerer vi klimafordelene ved
biomasse

Ved at bruge træbaseret biomasse til elproduktion har vi kunnet afvikle kul næsten fuldstændigt. Biomassen skal opfylde strenge kriterier for bæredygtighed for at sikre en betydelig CO2-reduktion.
Læs mere

Den grønne omstillings samfundsøkonomiske
virkninger

Omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi giver gode økonomiske muligheder for vækst og jobskabelse. Ganske vist mister nogle sektorer arbejdspladser, men der skabes flere arbejdspladser i andre sektorer.
Læs mere