Bestyrelsen for DONG Energy A/S har i dag godkendt delårsrapporten for 1.
kvartal 2008 med følgende hovedpunkter:
Omsætningen for 1. kvartal 2008 udgjorde 15.080 mio. kr.
EBITDA steg med 3% og udgjorde 3.186 mio. kr. mod 3.102 mio. kr. i 1. kvartal
2007, med følgende fordeling på DONG Energy's fire segmenter:
o E&P 1.262 mio. kr. mod 473 mio. kr. i 1. kvartal 2007 svarende til en vækst
på 167%. Stignin-gen skyldes væsentlig højere produktion samt højere olie- og
gaspriser
o Generation 803 mio. kr. mod 1.750 mio. kr. i 1. kvartal 2007 svarende til et
fald på 54%. Ned-gangen skyldes mindre positiv effekt af prissikringer samt
lavere termisk produktion
o Distribution 592 mio. kr. mod 444 mio. kr. i 1. kvartal 2007 svarende til en
vækst på 33%. Stig-ningen skyldes primært lavere omkostninger i kvartalet
o Markets 554 mio. kr. mod 499 mio. kr. i 1. kvartal 2007 svarende til en
stigning på 11%. Stig-ningen skyldes primært højere gasafsætning
Resultat efter skat blev 1.252 mio. kr. mod 1.255 mio. kr. i 1. kvartal 2007
EBITDA og resultat efter skat for 2008 forventes fortsat at blive på niveau
med 2007, som senest udmeldt i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten for
2007 den 11. marts 2008
”Det har været et tilfredsstillende første kvartal på niveau med samme kvartal
sidste år - og vi er på ret-te spor til at levere det resultat for hele 2008,
som vi har lovet.
Første kvartal bar præg af nye spændende forretningsinitiativer for DONG
Energy. Vi har igangsat vo-res 2. Generations bioethanol anlæg i Kalundborg og
desuden kunne vi i marts annoncere vores el-bilsprojekt, der har som mål, at
tilbyde en elinfrastuktur, som vil kunne reducere udslippet af CO2 fra den
danske bilpark væsentligt. Endelig har vi afholdt vores gasrelease-auktion som
er forløbet tilfreds-stillende.” siger Anders Eldrup, Adm. direktør.
Yderligere information:
Louise Münter
Media Relations
Telefon: 9955 9662
Steen Juul Jensen
Investor Relations
Telefon: 9955 9724