Den 11. november 2010 annoncerede DONG Energy A/S selskabets hensigt om,
afhængigt af markedsforholdene, at udstede nye hybridobligationer med
forfaldsdato i 3010. Samtidigt annoncerede DONG Energy en betinget invitation
til alle ejere af selskabets EUR 1,1 milliard hybridobligationer med
forfaldsdato i 3005 (ISIN: XS0223249003) til at tilbyde deres eksisterende
hybridobligationer kontant tilbagekøbt af selskabet.
DONG Energy annoncerer hermed, at invitationen til at tilbagekøbe eksisterende
hybridobligationer foreløbig har resulteret i, at obligationsejere med
obligationer til en værdi af EUR 625 mio., svarende til ca. 56,80 % af de
samlede udestående obligationer, har tilbudt at sælge deres obligationer
tilbage til selskabet. Heraf vil obligationsejere med obligationer til en værdi
af EUR 207 mio. få mulighed for at opnå priority allocation som angivet i
Tender Offer Memorandum.
DONG Energys accept af tilbagekøbet af de eksisterende hybridobligationer er
fortsat betinget af en succesrig gennemførelse af udstedelsen af de nye
hybridobligationer.
I forbindelse med ovenstående annoncerer DONG Energy samtidig en ændring af den
indikative tidsplan for prisfastsættelsen af de eksisterende
hybridobligationer.
Adgang til den relaterede meddelelse om ændring af den indikative tidsplan for
prisfastsættelsen kan opnås via følgende link:
http://www.dongenergy.com/da/investor/finansiering/pages/tender_offer.aspx
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger
til det finansielle resultat for regnskabsåret 2010 eller det udmeldte
forventede investeringsniveau.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Louise Münter
+45 9955 9662
Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For
yderligere information, se www.dongenergy.com