This page is also available in English. To switch language click here .

Siemens bliver medejer af A2SEA

Siemens bliver aktionær (49 procent) i A2SEA A/S, en leverandør af installationsservices til opførelsen af havmølleparker. Det danske energiselskab DONG Energy vil fortsat være hovedaktionær i selskabet. A2SEA har hjemme i Fredericia og beskæftiger omkring 200 personer. Siemens' mål med engagementet i A2SEA er at fremskynde industrialiseringen af offshore vindkraft. A2SEA vil nu se på mulighederne for at udvide dets installationskapacitet. Siemens er en global markedsleder inden for det hastigt voksende marked for offshore vind. "Med vores investering i A2SEA, viser vi vores tydelig dedikation til at styrke fremtiden for offshore vindindustrien," siger Wolfgang Dehen, CEO i Siemens Energy Sector. "Det er vores mål, at fremme industrialiseringen af offshore vindkraft. Sammen med Siemens kan A2SEA bygge fartøjer optimeret til installationen af offshore vindturbiner. Optimering af skibe såvel som processer vil resultere i højere effektivitet, kortere installationstid og forøget værdi for kunden," tilføjer Dehen. Niels Bergh-Hansen, koncerndirektør i DONG Energy og bestyrelsesformand i A2SEA, siger: "Det glæder mig meget, at Siemens bliver medejer af A2SEA. Siemens' deltagelse i A2SEA vil styrke selskabet og realiseringen af strategien om at tilbyde overlegen offshore installationsservice til selskabets kunder." Investeringen er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne. Finansiel closing af aftalen er forventet i Q4 2010. Tegningsbeløbet, som Siemens skal betale for de nye aktier i A2SEA, er omkring DKK 860 mio. (EUR 115 mio.), hvilket vil blive betalt i to rater i 2010 og 2011. Potentialet for offshore vind i Europa er anslået til omkring 100 GW, hvilket svarer til totredjedele af den nuværende installerede kraftværkskapacitet i Tyskland. Kun omkring to procent af det potentiale bliver udnyttet i dag. Offshore vind vil spille en vigtig rolle i at nå Europa's CO2-reduktionsmål. I dag er Storbritannien uden sammenligning det vigtigste marked for offshore vind, men offshoreprojekter i Tyskland er også på vej. Desuden overvejer lande som Frankrig, Belgien, Holland, Italien, Finland og Norge også offshore vindkraft. "Udenfor Europa ser vi gode muligheder for offshore - især i Kina med dets lave vand nær forbrugsstederne på kysten ligesom i USA, hvor Siemens allerede er gået ind ved at være blevet valgt som leverandør til Cape Wind-projektet," siger Wolfgang Dehen. Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2010 eller det udmeldte forventede investeringsniveau. For yderligere information, kontakt: DONG Energy Media Relations Andreas Krog +45 9955 2023 DONG Energy Investor Relations Morten Hultberg Buchgreitz +45 9955 9750 Siemens AG Energy Sector Media Relations Alfons Benzinger +49 9131 18 7034 DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For yderligere information, se www.dongenergy.com Siemens Energy Sector er verdens førende leverandør af et komplet spektrum af produkter, serviceydelser og løsninger til produktion, transmission og distribution af energi og til udvinding, omdannelse og transport af olie og gas. I 2009 opnåede Siemens Energy Sector en omsætning på omkring 25,8 milliarder euro og en ordreindgang på i alt 30 milliarder euro, mens overskuddet udgjorde 3,3 milliarder euro. Den 30. september 2009, var der mere end 85.100 ansatte. Yderligere oplysninger findes på: www.siemens.com/energy.