EU's konkurrencemyndigheder har godkendt DONG Energy's overtagelse af det tyske
engroshandelsselskab KOM-STROM, og ansøgning om godkendelse hos det tyske
finanstilsyn BaFIN er indleveret. På denne baggrund har DONG Energy gennemført
købet. Købet, som blev offentliggjort 11. august 2009, er en del af DONG
Energy's strategi om at styrke sin position på det tyske marked.
“Med KOM-STROM som en del af DONG Energy kan vi fortsætte vores bestræbelser i
at blive den foretrukne samarbejdspartner for Stadtwerke på det tyske marked
for gas og el. Vi vil gøre en indsats for at integrere KOM-STROM i DONG Energy
med henblik på at skabe størst mulige fordele for vores kunder”, siger Kurt
Bligaard Pedersen, koncerndirektør i DONG Energy.
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger
til det finansielle resultat for regnskabsåret 2009 eller det udmeldte
forventede investeringsniveau.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 9955 9560
Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for over 60 mia. kr. (EUR 8,2 mia.) i 2008. For
yderligere information, se www.dongenergy.com.