DONG Energy A/S har i dag indgået aftale med Energinet.dk om at sælge DONG
Energy's 132 kV transmissionsnet i Nordsjælland for DKK 2 mia.
DONG Energy's overtagelse af det tidligere Elsam udløste en pligt til at sælge
transmissionsnettet til Energinet.dk.
”Med frasalget af transmissionsnettet til Energinet.dk har vi nu opfyldt de
krav og forpligtelser, som vi blev pålagt i forbindelse med fusionen af de seks
energiselskaber,” siger DONG Energy's administrerende direktør Anders Eldrup.
Transmissionsnettet skal forud for salget udskilles i et nyt selskab og salget
forventes derfor først endeligt gennemført efter 1. kvartal 2008.
Salget af transmissionsnettet forventes at medføre en regnskabsmæssig
fortjeneste efter skat på DKK 0,5 mia., der vil blive indregnet i
resultatopgørelsen for 2008.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Media Relations
Louise Münter
+45 6155 8771
Investor Relations
Steen Juul Jensen
+45 3057 8882