Henrik Brünniche Lund er i dag ansat som Investor Relations-direktør i DONG Energy.
Henrik Brünniche Lund kommer senest fra en stilling som Head of Investor Relations i Mærsk Group. Han er 50 år, uddannet cand. oecon. og har erfaring fra en række banker, bl.a. Danske Bank.
Henrik Brünniche Lund tiltræder 1. marts 2016. Han får ansvaret for Investor Relations med direkte reference til DONG Energy’s CFO Marianne Wiinholt. Allan Bødskov Andersen fortsætter som chef med ansvaret for de to områder Group Treasury and Risk Management.
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte finansielle forventninger til regnskabsåret 2015 eller det forventede investeringsniveau for 2015-2016.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 9955 9560
Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
+45 9955 9769
DONG Energy er en af de førende energivirksomheder i Nordeuropa og har hovedsæde i Danmark. Omkring 6.500 ambitiøse medarbejdere er dybt engagerede i at efterforske og producere olie og gas, udvikle, opføre og drive havmølleparker og kraftværker og levere energi til privat- og erhvervskunder hver eneste dag. Koncernens omsætning var DKK 67 mia. (EUR 9,0 mia. ) i 2014. For yderligere information se www.dongenergy.com.