DONG Energy har i dag underskrevet en aftale for en 5-årig kreditfacilitet på EUR 1,3 mia., hvor der er to optioner på at forlænge faciliteten med yderligere et år. Faciliteten erstatter den eksisterende kreditfacilitet på EUR 750 mio., der blev etableret i maj 2010. Den nye facilitet udgør en central del af DONG Energy’s totale likviditetsreserver.
Med den nye facilitet forøges DONG Energy´s samlede likviditetsreserver samtidig med, at DONG Energy udnytter de forbedrede priser og vilkår på det internationale marked for virksomhedslån.
Kreditfaciliteten etableres med en udvalgt gruppe af 13 nordiske og internationale banker, som i transaktionen er mandated lead arrangers og bookrunners med Nordea og Royal Bank of Scotland som aktive bookrunners og coordinators.
De 13 banker er: Barclays Bank PLC, BNP PARIBAS, Danske Bank AS, Deutsche Bank AG, DnB NOR Bank ASA, Handelsbanken, JPMorgan Chase Bank, N.A, MORGAN STANLEY, Nordea, RABOBANK, SEB, SOCIETE GENERALE Corporate & Investment Banking and The Royal Bank of Scotland plc.Kreditfaciliteten skal bruges til almindelige forretningsaktiviteter.
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2011 eller det udmeldte forventede investeringsniveau.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Morten Kidal
+45 9955 9583
Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750