Forestil dig en fremtid, hvor du som dokumentationsdesigner kombinerer din teoretiske viden inden for information og dokumentationshåndtering med praktisk erfaring og løser alsidige opgaver

I denne rolle vil du få indflydelse og selvstændigt ansvar for opgaveløsning og bidrage til det daglige arbejde med din viden og opgavetilgang.

Velkommen til Onshore Operations
Du bliver del af Teknisk Dokumentation, hvor du sammen med dine kolleger varetager drift, vedligehold og modifikationer på vores procesanlæg i Danmark, og hvor dine arbejdsopgaver fortrinsvis vil være at sikre, at vores dokumentationssystemer er opdaterede, velbeskrevne og let tilgængelige for brugerne, samtidig med at du arbejder med styring af konkret teknisk dokumentation for vores procesanlæg.

I jobbet vil du:

  • sikre, at den tekniske dokumentation og de tilhørende dokumentationssystemer er til stede, tilstrækkelig og let tilgængelig
  • facilitere opdateringer/rettelser til dokumentation samt dokumentere godkendelse af ændringer, både i forbindelse med almindelig drift og vedligehold og ved deltagelse i projektteams
  • hjælpe medarbejdere med forskellige søgeopgaver, herunder fremskaffelse af dokumentation samt registrere ny og opdateret dokumentation
  • sikre, sammen med resten af dokumentationsteamet, kvalitetssikring af metadata og vedligeholdelse af dokumenthåndteringssystemer
  • bidrage til udvikling med nye idéer, koncepter og best practice.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en uddannelse, der er relevant for jobbet, fx inden for IT, kommunikation, informationsvidenskab eller informationsstyring – et professionelt fokus på dokumentationsstyring er en forudsætning
  • kan overskue at arbejde med komplekse strukturer og store mængder dokumentation samt udarbejde manualer, procedurer, instruktioner og vejledninger for dokumentationssystemerne og indholdet
  • har let ved at sætte dig ind i og anvende forskellige dokumentationshåndteringssystemer, gerne ProArc, SharePoint og AutoCAD, og er skrap til Office-programmerne, især Excel, Word og PowerPoint
  • har en proaktiv og systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver
  • har gode kommunikative evner og taler og skriver dansk og engelsk flydende.

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 21 May 2021, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Nicki Holmgaard, Head of Modification and Maint. Projects, på +4599555586, hvis du vil vide mere om stillingen.

Our five guiding principles:
  • Integrity
    We’re open and trustworthy and uphold high ethical standards
  • Passion
    We’re passionate about what we do and proud of what we achieve
  • Team
    We value diversity and collaborate in a non-hierarchical, respectful and trusting way
  • Results
    We set the bar high, take ownership and get the right things done
  • Safety
    We never compromise on health and safety standards
Graphic showing of Ørsted's 5 guiding principles.

Meet our employees

We're committed to being a work place that supports a sustainable work life, while providing real purpose, job satisfaction and physical and mental well-being.

Meet our employees