Ørsted er danmarksmester i skattegennemsigtighed

16. maj 2019

Ifølge en undersøgelse foretaget af avisen Økonomisk Ugebrev er en ansvarlig skattepraksis med til at skille os ud blandt Danmarks førende virksomheder.


Ørsted er den eneste danske virksomhed, der frivilligt fortæller, hvor meget skat man betaler i de forskellige lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Dette har ifølge en årlig analyse foretaget af Økonomisk Ugebrev været med til at placere Ørsted på en førsteplads blandt de 100 største danske virksomheder i energi-, finans-, transport- og energisektoren, når det kommer til ansvarlig skattepraksis.

Undersøgelsen har rangeret virksomhederne ud fra deres skattemæssige ageren inden for kategorier som governance, brug af skattely, rapportering for de enkelte lande og støtte til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

”Der er en offentlig opfattelse af og politisk debat om, at multinationale selskaber ikke betaler den skat, de skal,” siger Karl Berlin, Head of Tax hos Ørsted. ”Ørsted er en kompleks virksomhed med aktiviteter i mange lande, og vi arbejder med store pengebeløb. 

Ved at være åbne om vores skattepraksis bidrager vi til at højne vidensniveauet i debatten om multinationale selskaber og skat
Karl Berlin, Head of Tax hos Ørsted
Orsted Careers
Selskabernes gennemsigtighed i forhold til skattespørgsmål giver myndighederne mulighed for at skabe en skattelovgivning, der afspejler vilkårene for at drive forretning i de enkelte lande og er til gavn for både samfundet og virksomhederne, tilføjer han.

Skattepolitik understøtter Ørsteds ekspansion på nye markeder
Vi oplyser, hvad vi tjener og betaler i skat i de enkelte lande. Denne fremgangsmetode er beskrevet i vores skattepolitik, som fastsætter principperne for vores skattemæssige ageren.

”Politikken hjælper medarbejderne med at træffe kvalificerede valg og beslutninger om skat og har været afgørende for, at vi nu ligger på førstepladsen. Den er blevet godt modtaget af vores eksterne interessenter, som siger, at vi ved at offentliggøre vores skattebetalinger pr. land gør mere, end loven kræver,” fortæller Karl Berlin.

Politikken er vigtig for Ørsted, i takt med at vi går ind på nye markeder, hvor der kan være særlige eller yderligere skatte- og rapporteringskrav.
Ved at sikre overensstemmelse mellem vores skatte- og bæredygtighedspolitikker hjælper vi med at opbygge grøn energi på en bæredygtig måde og giver samtidig noget tilbage til samfundet
Karl Berlin, Head of Tax hos Ørsted

Ansvarlig skattepraksis

  • Ørsted har 20 bæredygtighedsprogrammer, herunder et program for ansvarlig skattepraksis. Med programmet ønsker Ørsted at bidrage til effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer i overensstemmelse med FN’s verdensmål nr. 16.
  • Ørsteds skattepolitik støtter verdensmål nr. 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner.
  • Ørsted er den eneste danske virksomhed, som frivilligt offentliggør sine skattebetalinger pr. land.

Lever op til den sociale kontrakt

Ørsteds skattepolitik går godt i spænd med vores fokus på bæredygtighed. Den hjælper med at skabe sikkerhed om de skattemæssige omkostninger, der er forbundet med at drive forretning, og styrker vores troværdighed i forhold til lovgivende instanser, myndigheder og interesseorganisationer.
En ansvarlig skattepraksis giver Ørsted mulighed for at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, samtidig med at vi betaler den skat, vi skal.

”Vi vil levere grøn energi i et omfang og til en pris, der kan konkurrere med fossile brændstoffer. Skat er en af mange forretningsomkostninger, som vi skal styre, men den er også en del af den sociale kontrakt og kan derfor ikke reduceres,” siger Karl Berlin


Sådan finder vi plads til grøn energi i stor skala

Udbygning af vedvarende energiteknologier i stor skala beskytter de naturlige økosystemer mod klimaforandringernes konsekvenser og gavner de lokale økonomier, som investerer i vedvarende energi. Hvis udbygningen skal lykkes, skal den afstemmes med andre interesser – både i forhold til andre brancher og naturbeskyttelse.
Læs mere

Det er muligt at ændre kurs

Corporate Knights har kåret Ørsted som verdens mest bæredygtige virksomhed i 2020 i deres Global 100-indeks for 2020 over de mest bæredygtige virksomheder. For 10 år siden var vi et af de energiselskaber i Europa, der var mest afhængige af fossile brændstoffer.
Læs mere

Sådan optimerer vi klimafordelene ved biomasse

Ved at bruge træbaseret biomasse til elproduktion har vi kunnet afvikle kul næsten fuldstændigt. Biomassen skal opfylde strenge kriterier for bæredygtighed for at sikre en betydelig CO2-reduktion. Hvis den ikke gør det, bør den ikke bruges til elproduktion. Elektrificerede alternativer kan efterhånden erstatte og supplere bæredygtig biomasse.
Læs mere
 

Ørsted kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed

Det er muligt at ændre kurs