Taiwan tildeler Ørsted 900 MW netkapacitet til havvind

Efter en grundig og omfattende proces har Taiwans økonomiministerium tildelt Ørsted retten til at slutte 900 MW havvind til Taiwans elnet med disse projekter:

  • Changhua 1 med en kapacitet på 605MW med nettilslutning i 2021.
  • Changhua 2 med en kapacitet på 295MW med nettilslutning i 2021.

Om Ørsted i Taiwan

Ørsted har opnået eneret til fire havvindmøllesites, der ligger 35 til 60 km fra Changhua-provinsens kyst. I februar 2018 opnåede Ørsted miljøgodkendelse af de fire projekter, der tilsammen potentielt har en kapacitet på 2,4 GW. De resterende 1,5GW - fordelt over tre projekter - kan deltage i fremtidige udbudsrunder. Den taiwanske regering har meddelt, at den forventer at udbyde op til 2 GW havvindkapacitet i juni 2018.

 

Ørsteds fire Greater Changhua-havvindmølleparker vil kunne forsyne op til 2,8 millioner taiwanske husstande med strøm og skabe tusindvis af arbejdspladser i parkernes levetid.

 

Ørsted er også medejer af Taiwans første havvindmølleprojekt i kommerciel skala, Formosa 1. Forudsat at ejerkredsen foretager den endelige investeringsbeslutning, vil Formosa 1 blive udbygget fra den nuværende kapacitet på 8 MW til en kapacitet på 128 MW i 2019.

 

Ørsted er verdens førende virksomhed inden for havvind og har installeret over 1.000 havvindmøller med en samlet kapacitet på ca. 4,4 GW og har yderligere 4,5 GW under opførelse. Ørsted har en ambition om at have installeret en samlet havvindkapacitet på 11-12 GW globalt i 2025.

Det betyder, at Ørsted skal levere de første havvindprojekter i kommerciel skala til Changhua-regionen og forbinde 900MW til Changhuas samlede, tilgængelige netkapacitet på 1,000MW i 2021.

 

Det næste skridt for Ørsteds projekter, der ligger i Taiwan-strædet ud for Changhua-regionens kyst, bliver at opnå byggetilladelse samt at underskrive en elkøbsaftale med Taipower og dermed fastlægge afregningsprisen. Projekterne forventes opført i 2021, under forudsætning af at Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning.

 

Koncerndirektør og administrerende direktør for Ørsted Wind Power, Martin Neubert, siger:

 

"Det er et banebrydende øjeblik for havvind i Asien og Stillehavsområdet. Vi er stolte over at være blevet betroet denne vigtige og store opgave, som bliver en milepæl i Taiwans ambitiøse omstilling til vedvarende energi."

 

Ørsteds direktør for Asien og Stillehavsområdet, Matthias Bausenwein, siger:

 

"Vi er beærede over resultatet af dagens tildeling af netkapacitet. Ørsted er meget opsat på at levere havvindmølleparker i verdensklasse til tiden for at understøtte Taiwans ambitiøse grønne energimål. Vi kommer til at arbejde tæt sammen med regeringen og de lokale myndigheder, og som vi har skrevet i vores ansøgning om nettilslutning, er vi fast besluttede på at opbygge en lokal forsyningskæde, engagere os i lokalsamfundet, overføre viden til Taiwan og udvikle lokale talenter."

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Media Relations

Tom Lehn-Christiansen +45 99 55 60 17