Engineering & Science – Wind Power

Vindmølletekniker

Forestil dig en fremtid, hvor du, som en del af et hold, er med til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi

I denne rolle vil du og dine kolleger være ansvarlige for den daglige drift og vedligeholdelse af havvindmølleparken. Du bliver en del af et engageret team af offshore-vindmølleteknikere, og derudover samarbejder du tæt med andre onshore-kolleger og -teknikere fra vores leverandører. 

Velkommen til Anholt Havmøllepark
Du bliver del af Anholt Operation-teamet på Anholt Havmøllepark. Anholt Havmøllepark består af 111 havvindmøller placeret 15 km fra land med en samlet kapacitet på 400 MW. Havvindmølleparken er en af Danmarks største og forsyner 400.000 husstande med el og dækker ca. 4 % af det danske elforbrug.  

I jobbet vil du:

  • udføre fejlfinding og løse opgaver vedrørende service og vedligeholdelse af havvindmølleparken og dens tilhørende materiel
  • løse ad hoc-opgaver i forbindelse med driftsstop og havari på havvindmølleparken
  • være med til at udføre årlig service
  • deltage i projektorienterede opgaver
  • medvirke til løbende at udvikle vores havvindmøllepark og organisation.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en uddannelse inden for metal-, el- og/eller automatikfagene, gerne kombineret med erfaring inden for vindmøllebranchen
  • er i stand til at arbejde med hydrauliske og elektriske systemer samt styringssystemer
  • har erfaring med IT på brugerniveau, da store dele af vores vedligeholdelses- og rapporteringssystem primært er dokumenteret i elektronisk form
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale – dette er vigtigt, eftersom du indgår som medarbejder i en multikulturel organisation
  • har en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde kombineret med en analytisk tilgang til dine opgaver.

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde. 

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 22. januar 2021, da vi løbende indkalder til samtaler. 

Du er velkommen til at kontakte Morten Dommerbye, Operations Manager, Anholt Team A, på telefon +45 99 55 85 75, eller Kenneth Kirkegaard Christensen, Operations Manager, Anholt Team B, på telefon +45 99 55 29 96, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi arbejder efter fem styrende principper:
  • Integritet
    Vi er åbne og troværdige og har en høj etik
  • Passion
    Vi brænder for vores arbejde og er stolte af det, vi opnår
  • Team
    Vi viser hinanden tillid og respekt, arbejder uformelt sammen og sætter pris på mangfoldighed
  • Resultater
    Vi sætter overliggeren højt, tager ansvar og får de rigtige ting gennemført
  • Sikkerhed
    Vi går aldrig på kompromis med vores sundhed og sikkerhed

Mød vores medarbejdere

Vi har fokus på at skabe en bæredygtig arbejdsplads, der tilbyder meningsfyldt arbejde, arbejdsglæde og trivsel - både mentalt og fysisk.