Engineering & Science – Electricity & Electro technology

Operations Engineer

Forestil dig en fremtid, hvor du vil være med til at sikre stabil drift af vores termiske anlæg og samtidig have ansvar for overvågningen af decentrale kraftvarmeværker 

I denne rolle vil du være medansvarlig for at drive Kyndbyværket og optimere produktionen af el- og systemydelser på værkets energianlæg.  

Velkommen til Kyndbyværket 

Du bliver del af Asset Operation, hvor du sammen med dine kolleger, efter introduktionsperioden er afsluttet, kommer til at indgå i værkets vagtordning på treholdsskift. Kyndbyværket består af et dampturbineanlæg, to gasturbineanlæg og et dieselanlæg. Anlæggene fungerer som backup for den sjællandske elforsyning og er derfor primært i drift, når der er problemer på andre anlæg, eller elforbruget er højt. Kyndbyværket er endvidere ansvarligt for overvågning og betjening af et gasturbineanlæg på Masnedø. 

I jobbet vil du: 

  • løse drifts- og optimeringsopgaver i forbindelse med termodynamiske processer og miljøanlæg 
  • deltage i kompetenceteams og kursusaktiviteter for at vedligeholde dine kompetencer 
  • deltage i tværfaglige drifts- og projektrelaterede opgaver. 

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du: 

  • har en uddannelse som maskinmester gerne kombineret med kendskab til større procesanlæg, som styres fra et centralt kontrolrum, samt erfaring med drift af kraftværker 
  • er ansvarsbevidst og trives med at arbejde i mindre teams 
  • har kørekort til personbil 
  • har et godt kendskab til IT, herunder Excel, og kender til overvågningssystemer 
  • er udadvendt og god til at dele din viden med kolleger og samarbejdspartnere. 

Få et job, der gør en forskel 

Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.  

Form fremtiden med os 

Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 31. oktober 2020, da vi løbende indkalder til samtaler.  

Bemærk venligst, at samtaler afholdes på Kyndbyværket eller via onlineløsning i uge 45. 

Du er velkommen til at kontakte Kristian Milton, Senior Manager, Asnæsværket Operation, på telefon +45 99 55 24 30, hvis du vil vide mere om stillingen. 

Straffeattest  

Vi gør opmærksom på, at vi for danske ansøgere potentielt efterspørger straffeattest i forbindelse med dette job, og at ansættelse sker med forbehold for oplysningerne deri. Straffeattesten vil kun indgå i vurderingen, hvis typen af kriminalitet er relevant for jobbet. 

Vi arbejder efter fem styrende principper:
  • Integritet
    Vi er åbne og troværdige og har en høj etik
  • Passion
    Vi brænder for vores arbejde og er stolte af det, vi opnår
  • Team
    Vi viser hinanden tillid og respekt, arbejder uformelt sammen og sætter pris på mangfoldighed
  • Resultater
    Vi sætter overliggeren højt, tager ansvar og får de rigtige ting gennemført
  • Sikkerhed
    Vi går aldrig på kompromis med vores sundhed og sikkerhed

Mød vores medarbejdere

Vi har fokus på at skabe en bæredygtig arbejdsplads, der tilbyder meningsfyldt arbejde, arbejdsglæde og trivsel - både mentalt og fysisk.