Engineering & Science –Building & Construction

Senior Piping Mechanical Engineer

Forestil dig en fremtid, hvor du arbejder med håndtering af procesanlæg og sikrer, at vi har en sikker og pålidelig drift af vores systemer til at understøtte vores infrastruktur 

I denne rolle vil du arbejde som Senior Piping Mechanical Engineer i afdelingen Modification & Maintenance Projects, som er ansvarlig for projekter og teknisk ingeniørsupport til Infrastructure Assets. 

Velkommen til Infrastructure Assets 

Du bliver del af Modification & Maintenance Projects, hvor du sammen med dine kolleger skal gennemføre projekter med overholdelse af tid, ressourcer og leverancer samt yde support, tilsyn og kontrol med udførte ændringer. Ydermere bidrager du med teknisk support til drift og vedligeholdelsesopgaver samt sikring af lovoverholdelse.  

I jobbet vil du: 

  • specificere udstyr og komponenter til landbaserede olie- og gasanlæg i overensstemmelse med kravene i blandt andet lovgivning, GPTC inkl. F.0.1, PED, ASME-standarder og virksomhedsspecifikationer mv. 
  • udarbejde arbejdspakker inkl. tegninger, beskrivelser og udbudsmateriale 
  • udarbejde og revidere specifikationer og manualer inden for eget fagområde 
  • yde faglig sparring til projektledere og support til drift og vedligeholdelse af anlæg 
  • udføre projektledelse på mindre og mellemstore projekter i henhold til virksomhedens projektmodel. 

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du: 

  • har en bachelor eller kandidatgrad og ingeniørmæssig baggrund inden for piping mechanics eller lignende 
  • har erfaring med installationer i EX-zoner og ATEX-klassificerede områder 
  • har en positiv, proaktiv og systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver 
  • kan koordinere og styre aktiviteter på egen portefølje, herunder inddrage og uddelegere opgaver til relevante kollegaer og samarbejdspartnere 
  • med fordel har projektledercertificering som fx IPMA, PRINCE2 eller lignende. 

Få et job, der gør en forskel 

Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.  

Form fremtiden med os 

Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 30. november 2020, da vi løbende indkalder til samtaler. 

Du er velkommen til at kontakte Nicki Holmgaard, Head of Modification and Maint. Projects, MMP, på telefon +45 99 55 55 86, hvis du vil vide mere om stillingen. 

Der må forventes nogen rejseaktivitet, da afdelingen er fordelt på to forskellige lokationer samt at vores anlæg ligger på yderligere to andre lokationer. 

Straffeattest  

Vi gør opmærksom på, at vi for danske ansøgere potentielt efterspørger straffeattest i forbindelse med dette job, og at ansættelse sker med forbehold for oplysningerne deri. Straffeattesten vil kun indgå i vurderingen, hvis typen af kriminalitet er relevant for jobbet. 

Vi arbejder efter fem styrende principper:
  • Integritet
    Vi er åbne og troværdige og har en høj etik
  • Passion
    Vi brænder for vores arbejde og er stolte af det, vi opnår
  • Team
    Vi viser hinanden tillid og respekt, arbejder uformelt sammen og sætter pris på mangfoldighed
  • Resultater
    Vi sætter overliggeren højt, tager ansvar og får de rigtige ting gennemført
  • Sikkerhed
    Vi går aldrig på kompromis med vores sundhed og sikkerhed

Mød vores medarbejdere

Vi har fokus på at skabe en bæredygtig arbejdsplads, der tilbyder meningsfyldt arbejde, arbejdsglæde og trivsel - både mentalt og fysisk.