Business & Support- Strategy and Organization

Senior Regulatory Advisor

Forestil dig en fremtid, hvor du kommer til at arbejde med at udvikle de regulatoriske rammer for den grønne omstilling og samtidig bidrage til den strategiske rådgivning af ledelsen i Danmarks største energiselskab
 
I denne rolle vil du arbejde med udviklingen af den danske og europæiske energi- og forsyningsregulering. Specifikt vil du beskæftige dig med reguleringen af vores biomassefyrede kraftværker, herunder varmeregulering, elmarkedsdesign og carbon capture (CCUS).
 
Velkommen til Regulatory Affairs
Du bliver del af Regulatory Affairs, hvor du i samarbejde med dine kolleger vil være ansvarlig for en række regulatoriske områder, hvor du vil varetage analytiske og formidlingsmæssige opgaver samt outreach til både interne og eksterne stakeholders. 
 
I jobbet vil du:

  • følge og analysere den regulatoriske og politiske udvikling, primært i relation til vores kraftvarmeværker, herunder regulering af varmesektoren, udviklingen af afgifter og tilskud, elmarkedsdesign og ambitioner og regulatoriske forhold for carbon capture
  • proaktivt reagere på forandringer og indgå i dialog med de relevante danske og europæiske myndigheder og interesseorganisationer
  • påtage dig den drivende og ledende rolle i ovenstående analyse og dialog
  • bidrage til vores strategi for en forretningsbaseret grøn omstilling.

 
For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en kandidatgrad i økonomi eller lignende
  • har erfaring med regulering af energi- og forsyningssektorerne
  • har et godt kendskab til den danske statsadministration og beslutningsprocesserne i lovarbejdet
  • mestrer detaljerne og samtidig kan bevare overblikket samt have fokus på de strategiske vinkler i opgaveløsningen
  • er god til og kan lide at kommunikere både i skrift og tale, på dansk såvel som engelsk – og også til ikke-økonomer
  • trives med stort ansvar og motiveres af mange nye og komplekse opgaver.

 
Få et job, der gør en forskel
Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde. 
 
Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 5. august 2020, da vi løbende indkalder til samtaler.
 
Du er velkommen til at kontakte Lise Lotte Lyck, Head of Regulatory Analysis, på telefon 99 55 54 62, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi arbejder efter fem styrende principper:
  • Integritet
    Vi er åbne og troværdige og har en høj etik
  • Passion
    Vi brænder for vores arbejde og er stolte af det, vi opnår
  • Team
    Vi viser hinanden tillid og respekt, arbejder uformelt sammen og sætter pris på mangfoldighed
  • Resultater
    Vi sætter overliggeren højt, tager ansvar og får de rigtige ting gennemført
  • Sikkerhed
    Vi går aldrig på kompromis med vores sundhed og sikkerhed

Mød vores medarbejdere

Vi har fokus på at skabe en bæredygtig arbejdsplads, der tilbyder meningsfyldt arbejde, arbejdsglæde og trivsel - både mentalt og fysisk.