En hverdag med høj energi
Ørsted er på en spændende rejse. Men vi kan kun nå vores ambitiøse mål om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, hvis vores medarbejdere trives.
Ørsted er på en spændende rejse. Men vi kan kun nå vores ambitiøse mål om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, hvis vores medarbejdere trives.
Hos Ørsted tror vi på, at medarbejdere med et højt energiniveau er gladere og mere motiverede, og at arbejdsglæde bidrager til endnu bedre resultater. Vi lægger derfor stor vægt på både resultater og trivsel, og vi arbejder målrettet på at tilbyde et bæredygtigt arbejdsliv, som ikke alene fremmer performance, men som også understøtter arbejdsglæde samt fysisk og mental trivsel.
Ørsted ønsker at gå forrest som arbejdsplads i forhold til at give alle medarbejdere de bedste rammer for en hverdag med høj energi. Det kræver udfordrende og meningsfuldt arbejde, gode kolleger og en god ledelse.
Derfor tilbyder vi vores medarbejdere sund hjemmelavet morgenmad, varieret sund frokostbuffet, økologisk frugt og gratis adgang til moderne fitnesscentre på alle større kontorer. Som medarbejder har du i øvrigt mulighed for at deltage i store sportsevents samt adgang til skræddersyede apps med værktøjer og inspiration til en dagligdag med høj energi. Desuden er alle medarbejdere er dækket af en privat sundhedsforsikring.