Elektromagnetismen
fylder 200 år

Vi fejrer 200-året for H.C. Ørsteds store opdagelse

Da H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, var det en naturvidenskabelig verdensbegivenhed. Opdagelsen muliggjorde udviklingen af det moderne samfund, men også i dag spiller elektromagnetismen en central rolle i vores dagligdag, hvor den er overalt omkring os.

For at fejre 200-året for H. C. Ørsteds opdagelse, er der igangsat det landsdækkende formidlingsinitiativ ’HCØ2020’. Projektet er initieret af DTU og ledes i et konsortium af danske universiteter, ASTRA, Experimentarium og det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. 

Du kan gå på opdagelse i den landsdækkende HCØ2020-kalender, og finde det helt rette arrangement for hele familien. 

Se hele programmet her


Vi bidrager til fejringen af 200-året med en række forskellige aktiviteter i Danmark. 

 
Vores bidrag
  • Vandreudstilling 'H.C. Ørsted på ny - skønhed i naturen'

    Den 1. juli åbner en vandreudstilling i Rundetårn i København, der fokuserer på H. C. Ørsteds opdagelser, mennesket bag dem, hans samtid og verdensbillede. I anledning af udstillingen bidrager vi med fakta og finurligheder om det danske elsystem til temaerne: ’Elektricitet i dag’ og ’Elektricitet i fremtiden’.

    Udstillingen foregår i Rundetårns udstillingslokaler på biblioteksloftet. Herefter skal udstillingen vises på Syddansk Universitet i Odense og på Steno Museet i Aarhus. 

  • Overrækkelse af H.C. Ørsted Forskerprisen, forskertalentpriser og studielegater

    Sammen med H. C. Ørsted Selskabet ønsker vi at udbrede kendskabet til H. C. Ørsted og understøtte forskere, videnskabsfolk og studerende, der er drevet af nysgerrighed og dedikation til at udforske og formidle nye områder inden for naturvidenskaben.
    Med støtte fra Ørsted uddeler H. C. Ørsted Selskabet to forskerpriser på 50.000 kroner, to H. C. Ørsted forskertalentpriser á 10.000 kroner samt fire studielegater á 50.000 kroner. Studielegaterne er beregnet til studerende, der rejser i verden som en del af deres studieprogram. Grundet COVID-19 og vekslende rejsevejledninger er der ikke blevet uddelt rejselegater i 2020.
     

    Se tidligere modtagere

  • Overrækkelse af H.C. Ørsted guld-, sølv- og bronzemedalje

    For at udbrede kendskabet til H.C. Ørsted, hans banebrydende opdagelse af elektromagnetismen og opdagelsens betydning for vores liv i dag, har Ørsted indgået et samarbejde med Selskabet for Naturlærens Udbredelse, som H.C. Ørsted selv grundlagde i 1824. Det gør vi bl.a. ved at sponsorere uddelingen af H.C. Ørsted-medaljer i guld, sølv og bronze til enestående forskning og formidling af forskning og naturvidenskab.

    Medaljeoverrækkelser 2020:

    Sølvmedaljen: Uddeles 2. juli til journalist Jens Ramskov fra Ingeniøren

    Læs mere om  Selskabet for Naturlærens Udbredelse og Ørsted 

    Medaljeoverrækkelser 2019:

    Guld

    Bronze

     

  • H.C. Ørsted science show 
    På Experimentarium kan du hver dag se demonstrationen ’Fra magnetisme til havvindmøller’, der viser forbindelsen mellem magnetisme og elektricitet.

    Sammen med Experimentarium har vi udviklet seks rejsesæt af demonstrationen, som turnerer landet rundt til skoler og naturvidenskabelige museer, så skolebørn og andre interesserede kan prøve at lave forsøg og lære mere om elektromagnetismen.

Nysgerrighed, dedikation og interesse for naturen bliver afgørende for at finde og udvikle de løsninger, vi i de kommende årtier skal bruge for at fortsætte vores omstilling mod en stadigt mere bæredygtig verden og beskytte kloden, vores fælles hjem.

CEO, Henrik Poulsen
HCØ ambassadør

Hvem var H. C. Ørsted?

H.C. Ørsted var den første til at opdage sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, hvilket gjorde ham kendt langt ud over Danmarks grænser
Læs mere om H.C. Ørsted

Derfor hedder vi Ørsted

Vi arbejder på at skabe et Danmark og en verden, der udelukkende kører på grøn energi
Læs om vores historie
 

Vi vil skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi