Vi skal nedbringe energisystemers CO2-udledning

Centrale indsatsområder for at fremme den grønne omstilling af det globale energisystem

Verdens energisystem skal omstilles til vedvarende energi i et tempo og en skala, der aldrig er set før – og det er muligt.



73% af verdens CO2-udledning stammer fra energi baseret på fossile brændstoffer hovedsagelig til el- og varmeproduktion, kølesystemer, transport og industriprocesser. I dag tegner grøn energi sig for omkring 14% af verdens energiforsyning. Andelen forventes at være omkring 18% i 2030, et godt stykke under de 28%, som er nødvendige ifølge IPCC.

Udskiftning af fossile brændstoffer med grøn energi er afgørende for at mindske udledningen, og grønne energiteknologier implementeres i stor skala, efterhånden som det bliver stadig billigere at bygge vedvarende energi. I to tredjedele af verden er vind- og solenergi er nu billigere end nyopført kul- eller gaskapacitet ifølge BNEF. Omkostningerne ved havvind er faldet med 66% siden 2012. Udbygningen af vedvarende energi går dog ikke hurtigt nok.

Ørsted har identificeret fire centrale indsatsområder for at reducere det globale energisystems CO2-udledning hurtigt for at nå målsætningen om 1,5 °C.


1. Øge grøn elektrificering
Efterhånden som grøn strøm udkonkurrerer strøm produceret med fossile brændstoffer, åbner det muligheder for at elektrificere mange dele af samfundet og økonomien med grøn energi, herunder bygninger og transport. Elektricitet tegner sig for omkring 20% af energiforbruget i dag, og andelen forventes at stige til 50% i 2050.

2. Udfase fossile brændstoffer
Fossile brændstoffer udgør i dag ca. 80% af det globale energimiks. Inden for elproduktion tegner kul sig for 72% af udledningen. Kul er det mest CO2-intensive fossile brændstof. For at opfylde de globale klimamål skal verden tredoble hastigheden for afviklingen af kulfyrede kraftværker.

3. Opskalere udbygningen af grøn strøm
Det er afgørende at sætte skub i udbygningen af grøn energi for at kunne halvere den globale udledning inden 2030. I 2018 blev der installeret 1.275 GW grøn kapacitet på globalt plan, herunder sol- og vindkapacitet. Verden er nødt til at fordoble den planlagte udbygning af grøn strøm inden 2030.
4. Øge energieffektiviteten
Efterspørgslen efter energi vil stige med 24% frem mod 2050, i takt med at verdens befolkning stiger til 9 milliarder og den globale middelklasse vokser. Men efterspørgslen efter energi skal holdes på det nuværende niveau for at opfylde klimamålene. Det kan kun lade sig gøre ved at øge energieffektiviteten, især i bygninger.

 

Vi er nødt til at omstille det globale energisystem for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Læs Ørsteds nye papir om, hvordan vi kan bekæmpe klimaforandringerne ved at udskifte fossile brændsler med grøn energi.

Bæredygtighedsrapport 2019

CO2-neutral for at stoppe den globale opvarmning ved 1,5°C