Vi bekæmper
klimaforandringerne

Derfor skal vi halvere den globale udledning inden 2030

 

Verden er nødt til at halvere sin udledning over de næste ti år, men den globale udledning stiger fortsat. Virkningerne af klimaforandringerne bliver stadig tydeligere og påvirker natur og mennesker mere og mere.


Den gennemsnitlige globale temperatur er steget med ca. 1,1 °C i forhold til før industrialiseringen, og det har alvorlige konsekvenser for vores klima. I Australien og Californien har ændringer i temperaturekstremer og nedbørsforhold ført til kraftigere tørker og sandsynligvis også flere og voldsommere skovbrande. Isen i Grønland smelter syv gange hurtigere end i 1990’erne.

 

Den globale opvarmning skal stoppes ved 1,5 °C


Klimaforskningen viser, at den globale CO2-udledning skal halveres inden 2030, og at nettoudledningen skal være nul inden 2050 for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Men udledningen stiger fortsat, og den globale udledning af drivhusgasser anslås til at udgøre 56 gigaton i 2019, det højeste niveau, der nogensinde er målt, og en stigning på 43% siden 2000.

Hvis vi passerer grænsen på de 1,5 °C opvarmning, vil udledningen af CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren sandsynligvis gå hurtigere og udløse en kaskade af begivenheder, såsom afsmeltning af permafrosten, brande, der får skovene til at udlede i stedet for at optage CO2, og forsuring af havene, så de ikke kan optage CO2.

Ekstreme vejrsituationer vil blive mere almindelige og føre til uoprettelige konsekvenser for både naturlige levesteder og dyrearter og menneskers levesteder og infrastruktur. Det kræver en omgående klimaindsats at bevare vores verden.

Påvirkning af økosystemer ved højere globale gennemsnitstemperaturer

 

 

 

Farvel CO2

Se vores rejse mod en verden der

udelukkende kører på grøn energi