Vores forretningsintegritet

Integritet og tillid går hånd i hånd

Vi skiftede navn i 2017, men vores styrende principper er stadig de samme – The Ørsted Way. Det første styrende princip er integritet. Vi opretholder høje etiske standarder i vores virksomhed ved at være ansvarlige og transparente, respektere menneskerettigheder og have en solid virksomhedsledelse.

Integritet er en del af, hvordan vi definerer os selv som virksomhed. Det er også sådan, vi går i dialog med vores interessenter – vi ønsker at opbygge tillid ved at lytte til deres bekymringer og formidle oplysninger om Ørsted på en gennemsigtig måde.

Den største udfordring, vi har fokus på, er klimaforandringer, og vores løsning er grøn energi. For at fastholde vores interessenters tillid til, at vi kan gøre dette, har vi en offentlig forpligtelse til bæredygtighed i form af vores ’Sustainability Commitment’. Vi arbejder med en række bæredygtighedsprogrammer, som fokuserer på integritet.

Integritet i vores egen virksomhed – og derudover

Vores programmer omfatter en af de højeste prioriteter i vores virksomhed, nemlig sikkerhed. I de senere år har vi suppleret vores sikkerhedsarbejde med en række initiativer med det formål at skabe et bæredygtigt arbejdsliv, både fysisk og psykisk.
Forretningsintegritet rækker også ud over os selv. Vi samarbejder med vores leverandører og joint venture-partnere og hjælper dem med at udvikle deres bæredygtighedspraksis i overensstemmelse med vores etiske regelsæt.

Tilknyttede programmer:

Bæredygtighedshistorier

Tidlig inddragelse af leverandører i Taiwan

Bæredygtighedshistorier

Vi vil have, at vores medarbejdere trives