Ørsted og IncubEx LLC i samarbejde efter kapitalrejsning

Med et kapitalindskud på USD 1,65 mio. i IncubEx’s seneste kapitalrejsning på USD 5 mio. bliver vi ikke alene storaktionær, men også en betydelig interessent i IncubEx’s fremtid.

Om IncubEx:

IncubEx er et produkt- og forretningsudviklingsselskab samt en rugemaskine for børshandlede produkter, tjenester og teknologiløsninger. Selskabet har positioneret sig som en virksomhed, der bidrager til at fremme likviditet og vækst gennem finansielt handlede klimaaktiver. Disse udvikler sig og bliver mere og mere udbredte. Væksten er allerede tydelig på europæiske, nordamerikanske og asiatiske markeder.

IncubEx’s ledelse er glad for at kunne byde Søren Scherfig, Senior Vice President og Head of Markets, velkommen i selskabets bestyrelse. De nuværende aktionærer udvider deres støtte til selskabet og indskyder det resterende beløb.

IncubEx arbejder sammen med sin globale børspartner, den Europæiske Energibørs, og andre førende udbydere og interessenter om at designe og udvikle nye finansielle, klimarelaterede produkter på globale markeder, samt beslægtede produkter. Selskabet fokuserer specielt på innovation og løbende forbedring af produkter og ydelser, herunder teknologi, handelsløsninger og driftsoptimering.

Søren Scherfig siger om samarbejdet:

Vores vision er en verden, der kører på grøn energi, og jeg glæder mig til samarbejdet med IncubEx. Vi kender selskabet som en innovativ frontløber inden for handel med finansielle klimaprodukter. De udvikler og tilpasser finansielle produkter, som møder markedets efterspørgsel. Vores samarbejde repræsenterer en mulighed for at fremskynde modningen af disse globale markeder. Dermed fremskynder vi også den grønne omstilling.’

Neil Eckert, formand for IncubEx, siger:

”Dette er et væsentligt skridt i vores udvikling, for Ørsted er pioner på klimaområdet. Vores forretning vokser hurtigt, og denne kapitalrejsning giver os arbejdskapital til at forfølge vores mål.  Vigtigst af alt, så hilser vi Ørsted velkommen som strategisk partner, og vi er stolte af at have Søren i vores bestyrelse”.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

 

Ørsted:

  • Morten Kidal, Media Relations: 99 55 95 83


IncubEx:

  • Neil Eckert, Formand: +44 207 382 7801