Ørsted Explorer-programmet

Kan du lide at tænke stort? Nu kan du lære at tænke endnu større. Bliv vores nye praktikant i Strategy

Ambitionen er at styrke vores grønne førerposition og skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Målet med Ørsted Explorer-programmet er at finde de mennesker, der skal hjælpe os med at gøre det til virkelighed. Er du en dygtig og ambitiøs business-studerende, kan du sætte ekstra skub i din karriere gennem et intenst forløb som strategipraktikant.

Ørsted Explorer programmet fra september 2019 vil være åbent for ansøgninger fra 18. februar
til 31. marts

 

I fem måneder er du med til at forme fremtiden

Som praktikant i Strategy er du med til at udvikle vores vækststrategi. Du holder øje med markedsudviklingen, sætter strategiske projekter i gang på tværs af koncernen og formidler vores strategier i tæt samarbejde med koncernledelsen. 

Du får også mulighed for at deltage i det Singularity University Summit i Stockholm. Her får du at se, hvordan eksponentielle teknologier er med til at skabe en bedre verden.

I Ørsted Explorer-programmet omsætter du teori til praksis og sætter turbo på din faglige udvikling, mens du varetager dine daglige opgaver i samarbejde med ledende strategieksperter i et af Ørsteds forretningsområder. 

Du bliver aktiv spiller på et stærkt hold af dygtige strateger. Fra dag et kommer du til at lære en masse, som kan give dig grundlaget for en karriere hos Ørsted efter studiet. 

Rasmus Peter Brock Danielsen, Strategy Project Leader

"Som strategipraktikant får du mulighed for at omsætte teori til praksis, udvikler din strategiske tankegang og udbygger din værktøjskasse som konsulent. Det giver din karriere et forspring."

Giv din karriere et forspring

  • Få praktisk erfaring som intern strategikonsulent
  • Oplev en stejl læringskurve der styrker din strategiske tankegang 
  • Få træning, feedback og coaching, der styrker dine kompetencer og din værktøjskasse som konsulent
  • Opbyg et fagligt netværk i et af Europas største og hurtigst voksende energiselskaber
  • Få løbende feedback fra erfarne strategikonsulenter
  • Få råd og vejledning hos Ørsted Students Community og en tildelt graduate buddy
Praktikantjobbet er ulønnet. Du vil dog sideløbende have muligheden for at blive ansat i et lønnet studiejob (15 timer om ugen) i den afdeling, som du er ansat i som praktikant. Studiejobbet vil indebære arbejdsopgaver relateret til dit praktikforløb i Strategy. For den rette kandidat er der mulighed for at fortsætte som studiemedhjælper efter afsluttet praktikforløb.

Sådan bliver du en Explorer

Du kan ansøge om at blive optaget i Ørsted Explorer-programmet, hvis du: 

  • har særdeles gode karakterer og er indskrevet på en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for business, strategi, økonomi eller lignende 
  • har stærke analytiske evner og er god til problemløsning 
  • har personligt drive og en høj indlæringsevne 
  • brænder for strategi og innovation 
  • har internationalt udsyn og er god til at samarbejde 
  • taler og skriver flydende engelsk 
  • har tilladelse til at bo og arbejde i Danmark

Kort sagt: Har du gode analytiske evner, er du samarbejdsorienteret og er du ivrig efter at udforske nye muligheder i et internationalt miljø, så send din ansøgning via vores online jobportal. Her kan du uploade CV, karakterbevis og din motivation for at søge stillingen som praktikant i Strategy under Ørsted Explorer-programmet. 

Vi screener samtlige ansøgere omhyggeligt og ser i særdeleshed på resultater, motivation og indstilling. De bedste ansøgere bliver indkaldt til en personlig samtale med den rekrutterende leder i slutningen af april 2018.

Download brochure om Explorer programmet