Bæredygtigt arbejdsliv

En hverdag med høj energi

Ørsted er på en spændende rejse. Men vi kan kun nå vores ambitiøse mål om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, hvis vores medarbejdere trives.

Resultater og trivsel går hånd i hånd

Hos Ørsted tror vi på, at medarbejdere med et højt energiniveau er gladere og mere motiverede, og at arbejdsglæde bidrager til endnu bedre resultater. Vi lægger derfor stor vægt på både resultater og trivsel, og vi arbejder målrettet på at tilbyde et bæredygtigt arbejdsliv, som ikke alene fremmer performance, men som også understøtter arbejdsglæde samt fysisk og mental trivsel.

De bedste betingelser for fysisk og mental sundhed

Ørsted ønsker at gå forrest som arbejdsplads i forhold til at give alle medarbejdere de bedste rammer for en hverdag med høj energi. Det kræver udfordrende og meningsfuldt arbejde, gode kolleger og en god ledelse.

Derfor tilbyder vi vores medarbejdere sund hjemmelavet morgenmad, varieret sund frokostbuffet, økologisk frugt og gratis adgang til moderne fitnesscentre på alle større kontorer. Som medarbejder har du i øvrigt mulighed for at deltage i store sportsevents samt adgang til skræddersyede apps med værktøjer og inspiration til en dagligdag med høj energi. Desuden er alle medarbejdere er dækket af en privat sundhedsforsikring.

Ud over vores medarbejderes fysiske helbred har vi også i hele organisationen fokus på den enkelte medarbejders trivsel gennem vores sundhedsstrategi og via dialog med den nærmeste leder. Vi tror ikke på en one-size-fits-all, og vi mener, at en åben dialog om ønsker og behov er et godt udgangspunkt for en dagligdag med et højt energiniveau og arbejdsglæde.

Hos Ørsted ønsker vi at tage ansvar for vores medarbejdere, der hver dag bruger mange timer hos os. Vi tror på, at medarbejdere med høj energi er gladere og mere motiverede. Og vi mener, at arbejdsglæde bidrager til endnu bedre resultater.

Hanna Blume, Senior Vice President, People & Development

Ledige stillinger

Vil du være med til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi?