Vi brænder for at være en god arbejdsplads

Fra dag ét vil du opleve mennesker, der arbejder dedikeret efter vores fem styrende principper.

Integritet
Vi er åbne og troværdige og har en høj etik

Passion
Vi brænder for vores arbejde og er stolte af det, vi opnår

Team
Vi viser hinanden tillid og respekt, arbejder uformelt sammen og sætter pris på mangfoldighed

Resultater
Vi sætter overliggeren højt, tager ansvar og får de rigtige ting gennemført

Sikkerhed
Vi går aldrig på kompromis med vores sundhed og sikkerhed

Trivsel og performance er tæt forbundet, og vi fokuserer på trivsel, sundhed og meningsfuldt arbejde.

Hvert år spørger vi dig derfor, hvordan du oplever Ørsted som arbejdsplads, om dit daglige arbejde og om en række andre områder, der har betydning for arbejdslivet hos Ørsted. Du kan forvente, at vi vil gennemføre små skridt og større planer på alle områder, der kan forbedres.

Ørsted Life: Hold dig sund og glad

God energi giver en god dag. Vi tror på, at medarbejdere med et højt energiniveau er gladere og mere motiverede. Og vi tror på, at arbejdsglæde giver bedre resultater. Derfor giver vi vores medarbejdere de bedste muligheder for at få en arbejdsdag fuld af energi.

Vores sundhedsprogram Ørsted Life bygger på fire elementer: bevægelse, fokus, deling og omsorg. Her finder du forskellige værktøjer og tips til, hvordan du kan holde dig sund og glad.

Blandt vores tilbud finder du en nærende, hjemmelavet morgenmad, en sund frokostbuffet, økologisk frugt og gratis adgang til moderne fitnesscentre på alle større lokationer.

Vores personaleforeninger tilbyder faglige, sociale og kulturelle arrangementer, hvor du kan møde dine kolleger mere uformelt og have det sjovt med dem.

Talent er mangfoldigt

"Vi ønsker, at alle vores medarbejdere føler sig velkomne og får mulighed for at realisere deres fulde potentiale uanset baggrund og personlige egenskaber."

Hanne Blume, Senior Vice President, People & Development.

I Ørsted opfordrer vi til og værdsætter mangfoldighed og friheden til at udtrykke sine meninger, så alle føler sig fri til åbent at dele deres ideer og input. Vi mener, at en kombination af forskellige perspektiver skaber bedre løsninger.

Ørsted forpligter sig til at give lige muligheder uanset etnisk baggrund, race, religion, alder, køn, handicap, seksuel orientering, livssyn eller social status.

Ørsted Life

Læs mere om Ørsted Life, og få inspiration til at holde dig sund og glad.

I Ørsted deler vi en fælles passion for at opnå det bedste

Udforsk hvordan det er at arbejde hos Ørsted

Karriereudvikling

Vi investerer i at udvikle vores medarbejderes kompetencer, fordi vi tror på, at vores medarbejdere er den vigtigste katalysator til vores fremtidige vækst

Bæredygtighedsrapport 2018

En grønnere planet for en bedre verden