Generalforsamling

Vores aktionærer kan udøve deres ret til at træffe beslutninger i Ørsted på vores generalforsamlinger, enten ved personligt fremmøde eller ved at afgive fuldmagt eller brevstemme.

Tre til fem uger før generalforsamlingen offentliggør vi indkaldelsen via en koncernmeddelelse og her på hjemmesiden. Hvis du gerne vil modtage indkaldelsen pr. e-mail skal du tilmelde din e-mailadresse på Aktionærportalen. Du kan logge ind på Aktionærportalen via linket til højre. 

Med indkaldelsen følger en kombineret fuldmagts- og brevstemmeblanket, som giver dig mulighed for at stemme særskilt på de enkelte dagsordenspunkter. 

Dagsordenen for den ordinære generalforsamlingen indeholder altid nogle faste punkter: 

  • Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse 
  • Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport 
  • Valg af medlemmer til bestyrelsen 
  • Valg af revisor.
  • Eventuelt. 

Forslag kan som udgangspunkt vedtages med simpelt flertal, medmindre andet følger af lovgivningen eller vores vedtægter. I henhold til vores vedtægter kan forslag om vedtægtsændringer eller opløsning af Ørsted kun vedtages, såfremt mindst 50% af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, og forslaget vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital.

En aktionærs ret til at deltage i og stemme på vores generalforsamlinger afgøres på grundlag af aktionærens aktiebesiddelse på registreringsdatoen, som er én uge før datoen for generalforsamlingens afholdelse. Anmodning om adgangskort til en generalforsamling skal ske senest tre dage før generalforsamlingen afholdes. 

Alt materiale vedrørende vores generalforsamlinger offentliggøres her på hjemmesiden mindst tre uger før generalforsamlingen. Generalforsamlinger afholdes på dansk. 

Generalforsamlingsbeslutninger offentliggøres umiddelbart efter generalforsamlingen er afsluttet og referat af generalforsamlingen offentliggøres her på hjemmesiden senest to uger efter generalforsamlingen.

Materiale vedrørende vores tidligere generalforsamlinger finder du nedenfor. 


Generalforsamling
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007