Sponsorater
- skab dine muligheder

Aktiviteter, der vedrører energi

Arbejdet med sponsorater er en del af Ørsteds samlede profilerings- og markedsføringsindsats. Vi har valgt at fokusere på en portefølje af få strategiske partnerskaber, som er store og længerevarende aftaler. Fælles for vores aftaler er, at de har en relation til energi enten i bogstavelig forstand i form af eksempelvis læring om energi eller i en mere overført betydning.

Olympisk Partnerskab

Som Olympisk Partner støtter Ørsted de danske OL atleter. Samarbejdet med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark giver desuden Ørsted adgang til en unik viden, en række faglige kompetencer og ressourcer inden for eliteidræt.


LEGOLAND®

Ørsted og LEGOLAND® samarbejder om et område i Miniland, som består af et udsnit af en havmøllepark og en informationsstander. Her kan du læse og høre mere om de forskellige projekter, der skal sikre ren og stabil energi til vores kunder.


LEGOLAND® er et godt afsæt for leg og læring om energi for både børn og voksne. Gennem leg kan børn få en bedre forståelse og fornemmelse for, hvad energi er for en størrelse, og hvor den kommer fra.

 

Experimentarium

Experimentariums udstilling ’Energi Zonen’ er udviklet i et tæt samarbejde med Ørsted.

Ørsted og Experimentarium ønsker at fremme interessen og forståelsen for produktion og forbrug af energi hos børn og voksne. I Energi Zonen kan du udforske, hvor energien kommer fra og på egen krop mærke de kræfter, der er på spil.
Sponsorpolitik

Ørsted har formuleret en sponsorpolitik, der danner ramme for de aftaler, koncernen indgår.

Arbejdet med sponsorater er en del af Ørsted’s samlede profilerings- og markedsføringsindsats. Vi har valgt at fokusere på en portefølje af få strategiske partnerskaber, som er større og længerevarende aftaler. Fælles for vores aftaler er, at de i en eller anden form har en relation til energi enten i bogstaveligste forstand i form af f.eks. læring om energi eller i mere overført betydning.

Vi indgår ikke sponsorater, der:

  • støtter politiske partier, politiske foreninger eller kandidater
  • støtter et religiøst formål
  • støtter enkeltpersoner

Herudover har vi valgt at støtte de største velgørende og humanitære organisationer i Danmark via firmamedlemskaber. Ørsted støtter desuden ‘Danmarks Indsamling’ hvert år i januar.