Vendepunktet

Grøn energi er nu billigere end sort

Vi har endelig nået vendepunktet. Grøn energi er nu billigere end sort. Løbende teknologiske fremskridt har gjort, at prisen på vedvarende energi er faldet og nu ligger under prisen på sorte energikilder som kulfyrede kraftværker baseret på priserne for nybyggede energianlæg.

Se selv her:
Billede der viser at grøn energi er billigere end sort
Billede
Hvordan måles det?
Hvis du ikke er ansat i energibranchen, er det ikke sikkert, at disse tal siger dig noget. For at forstå tallene skal du vide, at man kan bruge en bred vifte af teknologier til at producere elektricitet. Hver produktionsmetode har forskellige omkostninger og forskellig effektivitet. For at sikre en retvisende beregning på tværs af de forskellige teknologier er mange faktorer medtaget, fx driftstimer, brændsel og vedligeholdelse. Omkostningerne kan derefter beregnes som den samlede omkostning i aktivets levetid, divideret med den samlede elproduktion i aktivets levetid.

Global omstilling til grøn energi er mulig

I dag kører verden primært på sort energi. Over 80 % af verdens energi bliver produceret på fossile brændsler. Det har alvorlige konsekvenser for vores jord. I øjeblikket er mængden af kuldioxid i atmosfæren stadigt stigende. Det betyder, at varmen ikke kan komme væk igen, og det gør, at temperaturen på Jorden stiger mere og mere.

Det er det, vi i daglig tale kalder klimaforandringer, og det har en betydelig og skadelig virkning på Jorden.

At grøn energi nu er billigere end sort er derfor rigtig godt nyt for Jordens fremtid, da det er et vendepunkt, der giver ekstra drivkraft til vores vision om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.

Sådan en verden giver betydelige fordele for klimaet, folkesundheden og den globale økonomi, og det glæder os, at vi nu har nået denne historiske milepæl.

Status quo er ikke længere godt nok. Og heldigvis er der nu håb for, at vi kan gøre noget ved det.


Folket har talt

Det er ikke kun os, der ønsker en omstilling til grøn energi. Folk i hele verden ønsker det også.

I den hidtil største undersøgelse om holdningerne til den grønne omstilling kan vi se, at langt størstedelen (82 %) af respondenterne mener, at det er vigtigt at skabe en verden, der udelukkende kører på vedvarende energi.

På trods af det er over 80 % af verdens energi stadig sort. Ubalancen mellem disse tal er tankevækkende. Det er nu op til os alle at sætte skub i omstillingen.

Lad os skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.

Green Energy Barometer

På verdensplan mener 8 ud af 10 mennesker, at verden udelukkende bør køre på grøn energi